Medarbejdere, der arbejder under følgende forhold, skal tilbydes helbredsundersøgelser:
- Arbejde med ioniserende stråling
- Arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale
- Arbejde med bly
- Arbejde med farlige stoffer og materialer
- Arbejde der medfører udsættelse for vibrationer
- Arbejde om natten
Hertil kommer, at medarbejdere, der udsættes for støj, som overskrider en støjbelastning på 80 dB(A) eller spidsværdier af impulser på 135 dB(C), skal have adgang til en høreundersøgelse, hvis APV'en viser risici som følge af støj.
Formålet med undersøgelserne er at forebygge helbredsskader som følge af arbejdet.
Personlige sundhedsprofiler Helt uafhængigt af lovgivningens krav tilbyder mange virksomheder deres ansatte at få udarbejdet en personlig sundhedsprofil. Det sker som oftest som led i en indsats for at fremme sundheden på arbejdspladsen. Ved en personlig sundhedsprofil er der ikke kun fokus på bestemte forhold i arbejdet, men også på livsstilsfaktorer så som kost, rygning, alkohol og motion. En personlig sundhedsprofil kan fremme den enkeltes motivation for at bevare et godt fysisk og psykisk helbred.
COWIs ydelser I kraft af samarbejde med bl.a. bedriftslæger tilbyder vi at gennemføre alle typer helbredsundersøgelser, herunder høreundersøgelser og personlige sundhedsprofiler.
I forhold til personlige sundhedsprofiler tilbyder vi bl.a. at følge op med coaching og vejledning om sund kost, rygestop, motion/fysisk aktivitet, stresshåndtering og behandling.
Vi rådgiver også om forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen, hvis det viser sig, at der er behov for dette.