Behagelige lydforhold og god akustik kan sikres ved at vælge de rigtige konstruktionsprincipper med gennemtænkte rumformer, overfladematerialer og indbyrdes rumplaceringer. Akustikken er med andre ord med i overvejelserne lige fra de første skitser.
Lyt med ved tegnebordet
Rumakustik i byggeri kan kun projekteres med simple beregnings- og vurderingsmetoder, hvis der også er tale om simple rumformer.
Når rummene er mere komplekse, anvender COWI avanceret software til at beregne lydforholdene. Vi opbygger en digital model af byggeriet, der gør os i stand til at simulere de akustiske forhold. På den måde kan forskellige løsningsforslag sammenlignes, og vi kan vurdere – og lytte til – de fremtidige lydforhold allerede ved tegnebordet.
Lyd på tværs af vægge, gulve og facader
Lyd mellem rum og gennem bygningers facader overføres både direkte og via tilstødende bygningsdele, samlingsdetaljer og installationer.
I COWI benytter vi både vores viden, erfaringer og beregningsværktøjer til at sikre en effektiv lydisolation. Vi optimerer bygningskonstruktionerne ved at beregne de akustisk svage led, så vi undgår lydmæssigt overdimensionerede bygningsdele.