Substitution af kemiske stoffer og vurdering af alternativer 

Foto: Flickr-Exioman & iStock
COWI benytter sin store viden om kemiske stoffer til at vurdere mulighederne for at substituere farlige kemikalier med mindre farlige kemikalier.
 

Der markedsføres over 30.000 kemiske stoffer i EU i mængder over 1 ton om året og der produceres og forbruges mere end 100.000 kemiske mellemprodukter. En række af de kemikalier, som vi anvender i dag, har uønskede virkninger på mennesker og miljøet.

Begrænsning af farlige kemikalierFor at mindske de uønskede konsekvenser sker der løbende en erstatning af problematiske kemikalier med mindre problematiske - såkaldt substitution. Det sker i dag enten gennem procedurer under EU's Kemikalieforordning REACH, anden lovgivning eller gennem en frivillig indsats i virksomhederne.

COWI har f.eks. assisteret de danske og norske miljømyndigheder, det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og EU Kommissionen med vurderinger af alternativer til stoffer, som myndighederne ønsker skal begrænses.

Viden om kemiske stofferOpgaverne løses typisk af teams af medarbejdere, der har indgående kendskab til kemiske stoffers tekniske egenskaber og anvendelser og som kan vurdere stoffernes effekter på miljø og sundhed samt de socio-økonomiske konsekvenser af begrænsninger af kemiske stoffer

COWIs analyser og vurderinger har gennem årene dannet grundlag for myndighedstiltag til at begrænse en række af de mest problematiske kemiske stoffer såsom kviksølv, bly, cadmium, bromerede flammehæmmere og phthalater. 

Vurdering af alternativerCOWIs omfattende viden om kemikalievurdering benyttes også til at assistere virksomheder med at finde alternativer til de kemiske stoffer eller materialer, som virksomhederne ønsker at erstatte. Det kan enten være ved at pege på mulige alternativer eller ved at hjælpe med at vurdere alternativer, som virksomheden overvejer at skifte til.

Livscyklusbaserede CO2-analyserI overvejelserne om substitution kan også indgå flere miljøparametre, og COWI har indgående erfaring med brug af livscyklusbaserede analyser til substitutionsvurdering. COWI har i de senere år været aktive i udviklingen af livscyklusbaserede CO2-analyser, hvor det såkaldte CO2-fodaftryk (carbon footprint) af et materiale eller produkt beregnes.

SIDST OPDATERET: 29.03.2012