Hurtig mobilisering og global dækning. Sammen med en transaktionstilpasset tilgang er det kernen i COWIs rådgivning inden for miljømæssig due diligence.
Gennem de senere år er det blevet internationalt anerkendt, at miljøforhold bør undersøges i forbindelse med handel med ejendomme og virksomheder. Her kan der nemlig være tale om betydelige forpligtelser for den nye ejer.
Ved miljømæssig due diligence afdækker COWI det potentielle ansvar. I præcist det omfang det er relevant for den konkrete transaktion, vurderer vi samtidigt, om gældende love og regler overholdes.
Mange års erfaring
COWI har været aktiv inden for miljømæssig due diligence siden starten af 1980'erne. Siden starten af 2002 har vi også assisteret kunder med at vurdere sociale og etisk ansvarspådragende forhold ved virksomhedshandler.
Tjek på de finansielle risici
Vores rådgivning inden for miljømæssig due dilligence er altid rettet mod at reducere kundens finansielle risiko. Det sker ved at gennemføre transaktionen til lige netop det niveau, der er acceptabelt. Det kan vi gøre, fordi vi har erfaring fra mange hundrede transaktioner i Skandinavien og i resten af verden.
Målrettet rådgivning
Vores due diligence-rådgivning er tilpasset kundens branche, uanset om det gælder køb, salg eller fusion. Vi kender de særlige vilkår, der gælder for henholdsvis den industrielle aktør, for ejendomsinvestoren og for den finansielle sektor.
International alliance
Gennem datterselskabet CAT Alliance Ltd., som COWI ejer sammen med engelske SKM og hollandske Tauw, har vi et globalt netværk af partnere, der tilbyder rådgivning inden for miljømæssig due diligence. Det betyder, at vi kan tilbyde vores kunder et stærkt lokalkendskab, uanset hvor i verden en transaktion finder sted.