Med miljøvurderinger undersøger COWI miljøpåvirkninger (VVM) ved konkrete anlægsprojekter og i forhold til planer og programmer. Det sikrer, at der tages størst muligt hensyn til miljøet i hele EU.
I Danmark og resten af EU er det i dag obligatorisk at vurdere miljøkonsekvenser, inden der træffes beslutninger, som kan påvirke miljøet væsentligt.
Vurdering af virkninger på miljøetVVM - vurdering af virkninger på miljøet - er en undersøgelse, som vurderer miljøkonsekvenserne ved anlægsprojekter. Det kan være anlæg af motorveje, jernbaner, havne, lufthavne, gas- og højspændingsledninger samt byggerier, industri, renseanlæg, affaldsdepoter og parkeringspladser.
Vurdering af planer og programmerMiljøvurdering af planer og programmer foretages inden for en række sektorer, som fastlægger rammer for fremtidige anlæg. Miljøvurdering foretages også af planer, som kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder.
Miljøvurdering af anlægsprojekter, planer og programmer sker i samspil med bygherren, myndigheder og offentligheden.
COWI med fra starten
COWI har været rådgiver for VVM, lige siden EU's VVM-direktiv blev indført i dansk lovgivning i midten af 1980’erne. Lov om miljøvurdering af planer og programmer kom til i 2004, og også her var COWI med fra starten.
COWI har medarbejdere, som er eksperter i miljø, trafik, jura, formidling og borgerinddragelse. Derfor kan vi rådgive gennem hele miljøvurderingsprocessen og tilbyde en samlet ydelse eller en mere specialiseret ydelse.