Klimatilpasning

Foto: COWI

COWI leverer helhedsrådgivning til forsyningsselskaber, kommuner og virksomheder i arbejdet for at undgå eller minimere de negative omkostninger ved klimaforandringerne. Samtidig søger vi at udnytte de muligheder, det ændrede klima giver.

Vandstanden i havene omkring Danmark forventes at stige med op mod 1 meter over de næste 100 år. Sommernedbøren vil blive mindre, men falde mere koncentreret som egentlige skybrud. Derimod vil vinternedbøren stige.

Kunsten at vælge den rette løsning fra starten

Ændringerne i klimaet vil ske over en lang tidshorisont. Hos COWI mener vi, det giver god mening at begynde arbejdet med klimatilpasningen nu. Det giver nemlig mulighed for at analysere udfordringer og løsningsforslag og finde frem til de optimale løsninger. Dermed kan fejlinvesteringer og uhensigtsmæssig planlægning undgås.

Det er dog ikke muligt, hverken teknisk eller økonomisk, at sikre en kommune fuldstændigt mod klimabetingede ulykker. Men der kan heldigvis gennemføres en lang række tiltag, som enten forhindrer ulykken i at ske, reducerer omfanget af den eller mindsker sårbarheden over for den.

Forebyggelse og klimatilpasning

Byområder, havne, landbrug og vandløb er i dag ikke dimensioneret til at håndtere de fremtidige klimaændringer fra både hav og nedbør. En målrettet og innovativ indsats er nødvendig for at mindske massive omkostninger og tilpasse byer, infrastruktur og beredskab til fremtiden.

En væsentlig del af klimatilpasningsindsatsen er samtidig at skabe værdi gennem investeringer. Enten som byfornyelse eller renovering – eller ved rettidig forebyggelse.

Overblik og fornuftige løsninger

Vi giver vores kunder overblik over, hvor det sandsynligvis går galt, og bidrager med analyser af hændelser, sandsynlighed og skadesomkostninger. Derigennem klarlægger vi risikoen ved fremtidige ekstremhændelser.

Vi rådgiver om, hvor meget de værste skader koster, hvordan de kan afbødes, herunder hvordan nye tekniske løsninger for afledning eller magasinering af regnvandet kan være med til at styre og kontrollere oversvømmelsernes udbredelse og samtidig indgå som et rekreative landskabselementer.

Klimatilpasningsstrategi og handlingsplan

Vi kan også hjælpe til med at formulere og igangsætte kommunernes klimatilpasningsstrategi og -handlingsplan gennem dialog med nøgleaktører, afholdelse af workshopper og borgermøder. Helt praktisk kan vi også vurdere den klimamæssigt bedste beliggenhed til kommunens nye rådhus.

Udvikling af viden

COWI udvikler løbende nye produkter og løsningsforslag. Senest har vi udviklet Skybrudskort, som du kan læse mere om via højreboksen.

COWI har også spillet en væsentlig rolle ved udarbejdelsen af nye retningslinjer for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til klimaforandringerne. Vi udvikler løbende vores modeller for analyse og visualisering af oversvømmelsesrisiko blandt andet ved brug af Danmarks Digitale Højdemodel (DDH) og en række GIS-baserede softwareløsninger.

SIDST OPDATERET: 07.04.2014