Hjem / Skip Navigation LinksYdelser / Vand og miljø / Vandforsyning og spildevand

Vandforsyning og spildevand 

Foto: COWI
Kernen i COWIs ydelser inden for vandforsyning, afløb og spildevand er vores fokus på tværfaglige løsninger, der er baseret på omfattende viden om det naturlige vandkredsløb og den tekniske udnyttelse af det.

Velfungerende vandforsyning og effektive afløbssystemer er væsentlige forudsætninger for et moderne velfærdssamfund og for opretholdelse af befolkningens sundhed og sikkerhed.

Rådgivning om vand og spildevand
COWI rådgiver inden for hele vandkredsløbet. Vi behersker alle faglige aspekter af det naturlige kredsløb og de tekniske systemer samt deres indbyrdes sammenhæng.

Vi har mere end 50 års erfaring med planlægning, projektering af og tilsyn med nyanlæg og renoveringer af vandforsyninger, afløbssystemer og renseanlæg. Vi har stor erfaring med drift og vedligeholdelse, ligesom vi tværfagligt i COWI løser komplekse opgaver inden for administration og myndighedshåndtering.

Analyse og vurderingVores fokus er at rådgive om sammenhængende, miljørigtige og økonomisk optimale løsninger for denne del af infrastrukturen, bl.a. med værktøjer som risikoanalyse og arbejdsmiljømæssige vurderinger.

COWI har mere end 200 medarbejdere, der rådgiver om vand og spildevand.

COWIs kunder
Kunderne er offentlige og private virksomheder i Danmark og i udlandet - lige fra små bysamfund til byer i millionstørrelsen.

Specialviden og nye samarbejdsformer
COWI er involveret i mange udviklingsprojekter med vand og spildevand som omdrejningspunkt. Derfor er vores viden helt i front, bl.a. med nye samarbejdsformer som partnering og OPP.

SIDST OPDATERET: 31.08.2010