Hjem / Skip Navigation LinksYdelser / Vand og miljø / Vandressourcer og naturforvaltning / Geologisk og geofysisk kortlægning

Geologisk og geofysisk kortlægning 

Foto: COWI
COWI anvender integreret geologisk og geofysisk kortlægning til vandressource- og råstofvurdering og som basis for bygge- og anlægsprojekter.
En forståelse af geologiske processer og relationen mellem geofysiske egenskaber og geologiske materialer er nøglen til integreret geologisk og geofysisk kortlægning. Vi anvender vores store ressourcebase inden for geologi og geofysik til grundvandsundersøgelser, råstofkortlægning og vurdering af jordlagene i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.

Grundvand
Grundvandsressourcen er livsnerven i Danmarks drikkevandsforsyning. Et solidt kendskab til ressourcens udbredelse og sårbarhed over for forurening er nødvendigt for at sikre en effektiv beskyttelse af grundvandet. I et tæt samarbejde mellem vores geofysiske og geologiske eksperter kortlægger vi grundvandsmagasiner, dæklagsbeskyttelse og saltvandsoverflade.

COWI anvender alle former for geofysiske undersøgelsesmetoder, spændende fra MEP og TEM over seismik, logging og luftbårne metoder, og vores geofysikere er i front med udvikling af nye tolkningsteknikker. Vi anvender 3D geologiske modelværktøjer og integrerer geologiske og geofysiske data baseret på en grundlæggende forståelse af jordlagenes egenskaber.

Råstoffer Råstofkortlægning kan med stor fordel foretages med geofysiske metoder kombineret med geologiske oplysninger fra boringer og prøvegravninger. COWI råder over en lang række geofysiske kortlægningsmetoder og kan skræddersy kortlægningen af grus-, sand- og lerforekomster til de aktuelle behov. Vi foretager kortlægninger både på land og til havs og anvender også luftbårne geofysiske metoder til hurtig og effektiv kortlægning af råstoffer.

Bygge- og anlægsprojekter
Et nøje kendskab til jordlagene er af afgørende betydning for et vellykket bygge- og anlægsprojekt. Jordlagenes sammensætning og udbredelse har betydning for de geotekniske forhold og for, hvordan grundvandet strømmer. Med COWIs ekspertise i geologi og geofysik kan vi tilføre projektet ekstra sikkerhed og nedsætte omkostningerne.

SIDST OPDATERET: 30.04.2012