Hjem / Skip Navigation LinksYdelser / Vand og miljø / Vandressourcer og naturforvaltning / Vandmiljø og naturgenopretning

Vandmiljø og naturgenopretning 

Foto: Martin Vestergaard
Naturgenopretning og beskyttelse af vandmiljøet både genskaber tidligere tiders natur og sikrer naturen for fremtiden. Samtidig får befolkningen bedre adgang til at opleve natur, kulturhistorie og landskab. I Danmark har COWI bidraget til at genskabe og beskytte vandløb, moser, ferske enge, strandenge, søer og kystområder.

Danmarks fjorde og kystmiljøer er hårdt belastede af næringsstoffer, som forringer de biologiske forhold. COWI rådgiver om beskyttelse og overvågning, så vandmiljøet kan genvinde en god tilstand.

NaturgenopretningNaturgenopretning kræver viden om landskabets kulturhistorie, områdets udnyttelse gennem tiden og om naturværdier i kombination med praktisk erfaring og tekniske løsninger.

COWI tilbyder rådgivningsydelser inden for genopretning af tør natur som f.eks. højmoser, krat og overdrev. I byerne rådgiver COWI også om etablering af bynatur, grønne arealer og kombinerede søer/regnvandsbassiner, som giver borgerne adgang til naturoplevelser i deres nærmiljø.

Både store og små projekter

COWI har over 20 års erfaring med naturgenopretningsprojekter og beskyttelse af vandmiljøet i Danmark og i udlandet. COWIs ydelser omfatter:

  • Ideskitser og assistance ved prioritering af indsatsen
     
  • Tekniske forundersøgelser - vandmiljø, hydraulik, biologi, beskyttelsesinteresser, tekniske anlæg, konsekvensvurderinger
     
  • Projektering, udbud og tilsyn
     
  • Visualisering af scenarier på plankort, i 3D og ved animation
     
  • Formidling til lodsejere, borgere, myndigheder.

 

SIDST OPDATERET: 03.04.2012