Hvis bæredygtigheden af en vandindvinding skal vurderes, er det af afgørende betydning at have styr på geologi og strømningsforhold. Det samme gælder, når man skal vurdere risikoen for, at en jordforurening vil påvirke det primære grundvandsmagasin eller et vådområde.
ModelværktøjerCOWI anvender en række modelværktøjer, når vi skal belyse disse forhold. Modellerne hjælper os blandt andet til at beregne indvindingsoplande, dræning eller stofspredning. Derfor er de nyttige værktøjer i rådgivningen af vores grundvandskunder.
Modellerne anvender vi også, når der skal foretages grundvandssænkning eller etableres grundvandskøling i forbindelse med større anlægsopgaver.
Geologisk og hydrogeologisk modellering
COWI har stor erfaring og ekspertise i opbygning af geologiske modeller og i hydrogeologisk modellering. Vi anvender GeoScene 3D og Mike Geomodel som geologisk tolknings- og modelværktøj og foretager hydrogeologisk modellering og beregning af stoftransport med Modflow, Mike She og andre specialprogrammer.
Derudover har COWI ekspertise i saltvandsmodellering med Femwater og med infiltrationsberegning og vurdering af nitratudvaskning med DaisyGIS.