Grøn Vækst-strategi
Regeringens Grøn Vækst-strategi tilgodeser vandmiljø, natur, klima og landbrugets produktionsvilkår. Der skal blandt andet etableres op til 10.000 hektar vådområder og foretages naturgenopretning i 5.300 kilometer vandløb og mange søer, ligesom der skal etableres forsinkelsesbassiner og ske en forbedret spildevandsrensning mange steder.
I de i alt 246 Natura 2000-områder skal der gennemføres en indsats, der kan sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.
Rådgivning i alle faser
Kommunerne har ansvaret for at gennemføre planerne i perioden 2012-2015. COWI løser alle typer opgaver i forbindelse med vandplanerne og Natura 2000-planerne og Grøn Vækst i øvrigt. Nogle kommuner har måske brug for konsulentbistand til at færdiggøre handleplaner. Andre har brug for specifik sparring og udredningsarbejde på den korte bane i konkrete projekter.
COWI kan hjælpe med at opdage og forhindre uoverensstemmelser mellem for eksempel vandplaner og spildevandsplaner og vandforsyningsplaner og prioritere indsatsen, så de nye planer harmonerer med kommunernes og forsyningernes virkelighed og visioner på en omkostningseffektiv måde.
Vi kan også hjælpe med at udpege potentielle arealer til udvidelse af habitatnaturtyper og levesteder samt beskrive de optimale drift- og genopretningsmetoder.
Klimatilpasning
Effekten af klimaforandringer skal først indarbejdes i næste generation af vandplanerne, men allerede nu vil det være hensigtsmæssigt at indregne effekter på CO2-udledning og kombinere virkemidlerne med klimatilpasning. Her har COWI særlige kompetencer og erfaringer.
COWI bag miljøvurdering
COWI har udarbejdet miljøvurderingen af statens vandplaner med mål, retningslinjer og indsatsprogram for Naturstyrelsen. COWI kan således tilbyde kvalificeret rådgivning, når der skal udarbejdes miljøvurderinger af de kommunale handleplaner.
COWI har generelt stor erfaring med at udarbejde miljøvurderinger og har allerede løst mange opgaver for stat og kommuner i forbindelse med vandplanerne og Natura 2000-planerne. COWI har blandt andet lavet forundersøgelser for mere end ti vådområdeprojekter i det seneste år og udarbejdet forvaltningsplaner for flere Natura 2000-områder.
COWI kan for eksempel tilbyde rådgivning om:
- Samspillet og konflikter mellem vandplanerne og Natura 2000-planerne samt interesser i kommuneplan og sektorplaner
- Miljøvurdering af kommunale handleplaner og VVM af projekter
- Oplandsanalyser og prioritering af virkemidler i handleplanerne
- Vådområder samt restaurering af søer, vandløb, rigkær, strandenge, højmoser, overdrev og heder
- Optimale pleje- og genopretningsmetoder for naturtyper og levesteder for arter
- Grundvand, kvantitativ og kvalitative bedømmelser, interaktion med overfladevand, indvindingstilladelser, modelarbejde, handleplaner, kompensationsforanstaltninger
- Overvågning af vand og natur
- Optimering af GIS-grundlag for planlægningen
- Klimatilpasning og synergi med kommunale handleplaner
- Biogas og andre Grøn Vækst-temaer.