Applikationssupport

Foto:

​COWI tilbyder applikationssupport på GIS- og it-løsninger med udgangspunkt i vores specialisters store faglige viden og erfaring inden for en lang række teknologier. Med over 20 års erfaring inden for udvikling af GIS og it-løsninger, har COWIs specialister en stærk baggrund for at yde en faglig og kompetent support.

Flere specialister med stærke profiler står klar til at yde applikations-support. Med udgangspunkt i en bred base af it-teknologier så som: Microsoft .NET, MVC, WebForms, WCF, JavaScript, Python MapInfo/MapBasic, , ArcGIS/ArcGIS-Server, QuantumGIS, FME, GeoServer, PostGIS, Open Layers, GeoExt, Google, Oracle, Microsoft SQL Server, PostgreSQLog PostGIS, har COWI mulighed for at yde support til mange typer af løsninger.


Support på interne og eksterne applikationer

COWI yder naturligvis support på eget udviklet software eller programmer, vi er forhandlere af. Vi har også mulighed for at tage tredje parts programmer/applikationer ind og yde support på disse. Det sidste vil altid foregå i et trygt samarbejde med kunden, hvor COWIs specialister gennemfører et transitionsforløb for applikationen, og derefter overtager ansvaret for den. Support ydes på såvel applikationer hostet in-house hos COWI, som applikationer hostet eksternt.
 
Rekvirering af support baseres på en aftale med COWI, og kan omfatte alt fra teknisk support til datahåndtering herunder hjælp til installation, opgraderingsaftaler, opsætning og diverse dataopgaver.

Support kan ydes enten telefonisk, via fjernsupport, hos kunden eller på COWIs kontorer. COWI stiller i denne forbindelse sine supportværktøjer til rådighed for fejlrapportering og –opfølgning.

 

 

SIDST OPDATERET: 09.04.2015