Hjem / Skip Navigation LinksYdelser / Geografisk information og it / GIS og it / Software-produkter og håndtering af geodata

Software-produkter og håndtering af geodata

Foto: Niels Aage Skovbo

COWI tilbyder en lang række GIS-produkter til effektiv indsamling og analyse af data, i såvel den offentlige som den private sektor. GIS-produkterne kan skræddersyes til den enkelte kundes behov. COWI's ydelser dækker hele processen, lige fra implementering og data-management til træning/kurser og efterfølgende support.

COWI har en bred faglig viden samt mangeårig erfaring inden for levering af GIS-løsninger. Vores erfaring tager primært sit udspring i digitaliseringen af den offentlige sektor, hvor mange kommuner og statslige styrelser i 1990'erne introducerede GIS i den offentlige sagsbehandling. Med årene har anvendelsen af GIS bredt sig til mange andre sektorer og virksomhedstyper. I dag anvendes GIS i mange private virksomheder og offentlige institutioner, og endda i den private sfære, som en integreret del af hverdagen. COWI tilbyder GIS-produkter til brug inden for f.eks. sundhed, transport, vejforvaltning, velfærd, arbejdsmarked, byggeri, klima og til oplysning til borgere og kunder.

GIS-produkter

COWI forhandler en række af de mest udbredte GIS-platforme og - værktøjer, som kan skræddersys til kundens specifikke forretningsmæssige behov.
 
Software-produkterne omfatter ledelses- og administrationsværktøjer, systemer til projektering, drift og vedligehold, og GIS-systemer (både desktop- og webGIS-løsninger), som effektiviserer det daglige arbejde og som kan bruges til at kortlægge, analysere og præsentere data.

Herudover forhandler COWI en række egenudviklede softwareprodukter, udviklet over en årrække i samarbejde med COWI's egne fagspecialister, som i stort omfang selv anvender produkterne. Mange af produkterne er specialudviklede tillægsprogrammer til standardsoftware fra Pitney Bowes og Bentley.

GIS-træning og support

COWI ønsker, at vore kunder skal have optimalt udbytte af de produkter og løsninger, vi leverer. Derfor tilbyder vi både standardkurser, specialtilpasset uddannelse, netværksmøder, konsulentassistance samt hotlinesupport. Hensigten er at udstyre kunden med viden og værktøjer, som efterfølgende kan implementeres og forankres i deltagernes daglige arbejde med produktet/løsningen.

Derudover tilbyder COWI også løbende rådgivning igennem processen. COWIs GIS-konsulenter yder support via telefon, e-mail eller personlig support. Supporten omfatter løsningsorienteret support som f.eks. hjælp til installation, opsætning og individuel rådgivning samt udførelse af mindre dataopgaver (konvertering, digitalisering m.m.). Supporten udføres både til COWIs egne softwareprodukter og til softwareprodukter udviklet til de forskellige platforme fra eksterne softwareleverandører.

 

SIDST OPDATERET: 06.10.2017