Hjem / Skip Navigation LinksYdelser / Geografisk information og it / Landmåling / Traditionel landmåling

Traditionel landmåling

Foto: COWI A/S
For os er traditionel landmåling arbejde med GPS, totalstationer, nivellementer, søopmåling mm.  Dette arbejde har været kernen i vort arbejde igennem mange år, og en stor del af vores forretning er således baseret på disse ydelser.

Når ”det nye” bliver hverdag
I starten af 1990’erne var brugen af GPS det helt nye inden for landmåling. Det var vigtigt for os at være med, hvor det skete, og gøre erfaringer med den nye teknologi. I dag er der ikke nogen, der undrer sig over anvendelse af GPS, specielt ikke når man ser, hvilken hurtighed og præcision opgaverne kan løses med. På samme måde har vi udviklet vore øvrige ydelser inden for det, vi kalder traditionel landmåling. Og udviklingen går i dag så stærkt, at mange af de metoder, vi udvikler på i dag, er en del af værktøjskassen i morgen.

Værktøjskassen skal være rigtig
I den daglige opgaveløsning kan vi sjældent nøjes med et metodevalg, der kun indeholder en enkelt opmålingsmetode. Det er ofte i kombinationen af de forskellige værktøjer i vores ”værktøjskasse”, at vi finder den optimale løsning. Derfor er det rigtig vigtigt for os fortsat at vedligeholde den traditionelle landmåling som basis for al vor opgaveløsning.

Vi har udvalgt nogle områder, hvor vi gerne vil præsentere spændende opgaveløsninger inden for den traditionelle del af landinspektørfaget. Vi håber, du vil bruge lidt tid på at studere disse sider. Finder du ikke, hvad du søger, er du velkommen til at kontakte os.

SIDST OPDATERET: 02.09.2016