Hjem / Skip Navigation LinksYdelser / Vand og miljø / Miljø, sikkerhed og sundhed / Akustik, støj og vibrationer / Bygninger – Akustik, støj og vibrationer

Bygninger – Akustik, støj og vibrationer

Foto: COWI
​Akustik er essentielt for en velfungerende arkitektur. COWIs akustikere sikrer et godt lydmiljø tilpasset byggeriets formål.

​Akustikken kan beskrives med parametre til sammenligning med vejledninger og krav, men med moderne software er det også muligt at lytte til forskellige rum i projekteringsfasen. COWIs akustikere kan desuden beregne hvordan lyd og vibrationer udbredes i hele bygninger.

Bygningsakustik

Lyd mellem rum og gennem bygningers facader overføres både direkte og via tilstødende bygningsdele, samlingsdetaljer og installationer.
Vi benytter vores erfaringer og beregningsværktøjer til at sikre en effektiv lydisolation. Vi optimerer bygningskonstruktionerne ved at beregne de akustisk svage led, så vi undgår lydmæssigt overdimensionerede bygningsdele.

I forbindelse med større bygninger med mange forskellige typer af anvendelse bruger vi det akustiske management software SONAchitect, der giver et godt overblik over hvordan lyden udbredes gennem hele bygningen med hensyntagen til alle bygningsakustiske krav.

Rumakustik

COWI har stor ekspertise indenfor rumakustik – fra små lokaler til større sammensatte indendørsmiljøer med forskellige akustiske formål eller variabel akustik. I skoler, kontorer, metro- og togstationer eller kulturbyggeri benytter vi avancerede rumakustiske beregningsprogrammer som ODEON til at simulere rumakustik i form af akustiske parametre og auralisering.


Vi hjælper arkitekten med at designe akustikken i forhold til et rums anvendelse ved at rådgive om geometri, møblering, type og placering af lydabsorption, lyddiffusion eller reflektorer.

Start med akustik, støj og vibrationer

Støj, vibrationer og vindkomfort påvirkes af placering, størrelse og afskærmning af et kommende byggeri og der er derfor behov for tidlig fokus på disse områder.

COWI udfører screeninger for støj og vibrationer, endnu før de første tegninger af et byggeri er lavet. Herved kan det forebygges at støj fra omgivelserne til byggeriet overskrider regler i lokalplanen eller andre myndighedskrav. COWI deltager i alle faser af byggeriet. Vores rådgivere udfører desuden vindsimuleringer til beskrivelse eller rådgivning om termisk komfort. Vi tilbyder også simuleringer af udendørs lydmiljøer - soundscapes.

SIDST OPDATERET: 12.12.2016