Bekæmpelse af landskabsukrudt

Foto: Gitte Calov

Invasion af landskabsukrudt kan føre til, at vilde dyre- og plantearter uddør, og at den lokale biodiversitet og økologiske funktion ødelægges, hvis ikke det bekæmpes. COWI udarbejder handlingsplaner, der viser, hvor og hvordan bekæmpelsen bedst finder sted.

Landskabsukrudt er en fælles betegnelse for en række indførte invasive plantearter, som er meget spredningsvillige og konkurrencedygtige og dermed svære at bekæmpe. Et eksempel er kæmpe-bjørneklo. Men også rynket rose, glansbladet hæg, vild pastinak, rød hestehov, lupin, japan-pileurt og andet landskabsukrudt giver problemer i Danmark.

Negativ effekt på natur og landskabInvasive arter har en række negative langtidseffekter på natur og landskab. Det kan være mindsket artsdiversitet, tab af autenticitet, forandringer i landskabsbilledet, begrænsninger for friluftslivet m.v. 

Handlingsplaner for bekæmpelse af invasive arterI 2006 kom "Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo", som giver kommunerne lov til at rydde bjørneklo på private arealer. Sammen med en række kommuner har COWI kortlagt bjørneklo og lavet forslag til handlingsplaner, som bekæmper landskabsukrudt og gavner natur og friluftsliv. Planerne peger på områder, hvor en hurtig indsats er nødvendig og indeholder bl.a. metoder til bekæmpelse og en vurdering af ressourceforbruget.

COWI rådgiver om bekæmpelse af landskabsukrudtCOWIs medarbejdere har mange års erfaring med at bekæmpe landskabsukrudt fra både ind- og udland. COWI udfører:

  • Kortlægning med brug af GIS ud fra feltregistreringer og luftfoto
     
  • Bekæmpelsesstrategier med fokus på metodevalg, risikobegrænsning og vurdering af effektivitet
     
  • Formidling og borgerinddragelse gennem informationsmøder, workshopper samt udarbejdelse af hjemmesider og brochurer
     
  • Overvågning med vurdering af effekten af bekæmpelse, herunder vegetationsanalyser, risiko for geninvasion, frøbanksanalyser og prognose for langtidseffekter.

SIDST OPDATERET: 03.02.2016