Foto: Tao Lytzen

Rådgivningstyper 

Det er COWIs forretningsidé at levere uafhængig og uvildig rådgivning inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Vores rådgivning kan antage mange former lige fra analyser over design til drift af kundens anlæg.

Situationsbestemt rådgivning

Ofte er COWIs rådgivning knyttet til kundens anskaffelse af produktionsanlæg, IT-systemer, bygninger, anlæg etc. Andre gange kan den være knyttet til problemer, der er opstået i forbindelse med forøgede krav til effektivitet, behov for vedligeholdelse eller måske ændringer af miljølovgivning.

COWIs kompetencer kommer også i spil gennem analyse af konsekvenser og strategiske muligheder ved alternative valg, som kunden skal træffe.

Endelig kan vores faglige kompetencer være integreret i produkter og løsninger, som kan leveres 'fra hylden', så at sige. Det kan være IT-systemer, data-baser eller standardløsninger på ofte sete problemer.

Rådgivning hele vejen

I forløbet fra idé over gennemførelse til drift og afvikling er COWI med hele vejen ved at tilbyde forundersøgelser, studier, projektering, byggeledelse og tilsyn, bygherrerådgivning, projektrådgivning, driftsrådgivning og rådgivning om dekommissionering.

I dette forløb er især projektering og projektkontrol betydelige rådgivningstyper. Det omfatter design, udarbejdelse af udførelsesgrundlag og tilrettelægning af udførelsen eller implementeringen.

Mange forskellige opgaver

Derudover arbejder COWI med opgaver inden for planlægning, konsulent- og ekspertbistand, forskning og udvikling samt træning og uddannelse.

Hvor forholdene gør det relevant, kan vi også udlåne vores medarbejdere for i kortere eller længere perioder at arbejde inden for kundens rammer. For eksempel ved at være placeret direkte i kundens organisation.