Sommerhusområderne oplever en opblomstring, efter at der i 2006 er givet tilladelse til nye udstykninger rundt omkring i landet. De nye udstykninger ligger overvejende i udkantskommuner, hvor de kan bidrage positivt til den lokale økonomi og livet i sommerhalvåret.
COWI har lavet socioøkonomiske analyser af sommerhusområdernes betydning for lokale arbejdspladser, bymiljøet og egnsudviklingen.
Vi lægger vægt på, at sommerhusområderne ikke bliver en gentagelse af parcelhusudstykningerne i de omkringliggende byer, men derimod får deres egen karakter, som er tilpasset omgivelserne. De nye udstykninger ligger i tilknytning til eksisterende sommerhusområder, og vi bestræber os på at skabe en funktionel sammenhæng med det eksisterende miljø.
De miljømæssige og arkitektoniske konsekvenser af et forslag kan bedst vurderes, hvis planen suppleres med visualiseringer. Her kan det afgøres, om en ny bebyggelse f.eks. vil kunne ses fra vandet eller nærliggende, rekreative områder.
Vi følger planen op med forslag til lokalplan, ligesom vi kan rådgive om valg af materialer, beplantning og belysning.
Søren AdamsenAfdelingschefPlan, udvikling og designTlf.: 45 97 76 05sqa@cowi.dk Claus Otto Nielsen ProjektchefTlf: :45 97 76 18clto@cowi.dk