Foto: Peter Sørensen

Byudvikling 

Byudvikling er langt mere end bare at bygge huse og anlægge veje. Kunsten at udvikle et nyt byområde eller forny et eksisterende er en kompleks proces, som kræver mange forskellige kompetencer.

Kunsten at udvikle et nyt byområde eller forny et eksisterende kræver solid viden om økonomi, proces, borgernes ønsker, miljøhensyn, forsyningsforhold og trafikale løsninger.

En ny NyhavnLangt de fleste ønsker levende, velfungerende byrum i de byer eller bydele de planlægger. Og mange tænker straks på Nyhavn eller Gråbrødre Torv, men hvor mange Nyhavn'er kan der ligge langs Skjern Å? Og er det overhovedet det, der skal til? 

Foto: MIR A/S

COWI er sammen med KJAER & RICHTER og EFFEKT valgt som et ud af to rådgiverteams, der skal stå for at udarbejde en samlet helhedsplan for Gellerup i Århus. Det andet team er JWH.


Palet af overvejelser

En god byplanlægning tager højde for om den nye bydel henvender sig til børnefamilier, seniorer eller studerende. Dette giver mulighed for at udvikle en by eller bydel med de rette udendørs faciliteter for netop den type borgere.

Viden om, hvordan trafikken forløber mest hensigtsmæssigt sammenholdt med en vurdering af om der er støjkilder tæt på boligerne skaber langt mere attraktive bydele.

Ligger bydelen lavt skal boligerne eller forretningerne måske forberedes på, at der i fremtiden er øget sandsynlighed for, at de bliver oversvømmet. Hvis dele af grunden er forurenet, er det måske værd at overveje at bruge denne til p-pladser frem for børnehave.

Er området vindomsust er det værd at tænke på, hvordan man kan bygge sig til læ og på den måde skabe attraktive udendørs opholdsrum.

Fra A til ZCOWI kan levere alle enkeltdele og koordinere relevante input over alt fra servitutforhold, kortlægning, opmåling, projektering af veje og pladser, trafikanalyser, støj, vindforhold til omlægning af ledninger, projekt- og procesledelse, tilrettelæggelse af borgerinddragelse og meget meget mere. COWI kan med andre ord gennemføre en gennemtænkt og bæredygtig byudvikling fra A til Z.