Foto: COWI

Befolkningsprognoser 

COWI har hjulpet mere end hver tredje kommune med at implementere en model til fremskrivning af befolknings- og elevtal.

Programmet, som hedder Demografix, kan beregne det fremtidige folketal fordelt på distrikter og aldersgrupper, og er således et kraftfuldt værktøj for de enkelte kommuner i forbindelse med budgetlægning, samt planlægning af servicefunktioner i nye byområder.

Kommunerne bruger programmet til kort- og langsigtede analyser af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudvikling og strukturændringer på f.eks. skoleområdet.

Brugerne deltager i projektudviklingenKommunerne, som bruger programmet, har stor indflydelse på programmets udvikling. Dette sker dels gennem en løbende dialog og dels på årlige brugermøder, hvor der udveksles erfaringer og ideer, og hvor også potentielle nye kunder inviteres til at deltage.

Brugermøderne er samtidig et udtryk for den kundepolitik, der føres på området, som netop fokuserer på at skabe tilfredse kunder via brugerdrevet projektudvikling. 

Skolemodul kan tilkoblesDemografix-programmet udvikles både i bredden og i dybden, således at der løbende sker tilføjelser af programmets analysemuligheder. I 2009 blev der færdiggjort et modul, der gør det muligt at omregne befolkningsudviklingen til elev- og klassetalsprognoser på skoleområdet.

Med skolemodulet er det også muligt at beregne hvad ændringer i skolestrukturen - eksempelvis lukning af skoler eller justering af distriktsgrænser - vil få for elevtallet på skolerne fremover.