Etablering af nye butikscentre og discountbutikker er et højaktuelt emne i mange kommuner. Vi har siden 1995, hvor vi udarbejdede "Detailhandelsudvalgets rapport" for Miljøministeriet, udarbejdet detailhandelsanalyser og -strategier over hele landet.
Vores kompetencer dækker bl.a. analyse af detailhandlens regionale konkurrencesituation, omsætningsanalyser, analyser af indkøbsadfærd samt konsekvensvurderinger af planlagte butikscentre, bl.a. i forbindelse med VVM.
Vi lægger stor vægt på at koble analyser og strategi med fysisk planlægning, bymidteplanlægning, arkitektur og trafik. En god dialog med detailhandlens aktører indgår ofte i strategiudviklingen. Vi kan tilbyde detailhandlens aktører en helhedsløsning, der trækker på tværs af COWIs mange relevante fagmiljøer.
Vi er ligeledes involveret i projekter, hvor vi kobler detailhandel med strømninger indenfor oplevelsesøkonomi. Denne kombination giver nye muligheder for at udvide detailhandelsbegrebet og dermed adgang til at fastholde kunderne i f.eks. bycentre i længere perioder.