Foto: COWI

Bosætningsstrategier 

COWI yder kompetent rådgivning til udvikling og konkretisering af visioner og strategier for bosætning. Vi har stor erfaring med nuancerede bosætningsanalyser.

Konkurrencen om tilflyttere er hård. En bosætningsstrategi giver størst succes, hvis den tager udgangspunkt i en nuanceret bosætningsanalyse. Vores bosætningsanalyser omfatter bl.a. analyser af flyttemønstre, kortlægning af bosætningskvaliteter i region og byen, samt kortlægning af bosætningspræferencer blandt unge, børnefamilier, seniorer osv.

Strategien kan konkretiseres

Vi kan bidrage til at konkretisere analyserne i bosætningspolitikker eller strategiarbejdet. I samarbejde med vores arkitektur og design-faggruppe kan strategien følges til dørs med f.eks. planforslag til nye boligområder. Ved at koble analyse, strategi og plan sikres det, at de overordnede mål konkretiseres i fysiske planer af høj kvalitet.

Tæt samarbejde med kommunerne

COWI har bl.a. gennemført strategiske processer med kommunerne på Sydfyn og med de nordvestsjællandske kommuner. Arbejdet har resulteret i fælles strategier for de involverede kommuner, som er skabt på baggrund af et forløb med inddragelse af f.eks. lokale interessenter, ildsjæle og andre nøglepersoner samt lokale politikere.