Foto: COWI A/S

Ledningsregistrering 

Store investeringer i det danske samfunds kommunikations- og forsyningslinier er udgangspunktet for COWIs ydelser inden for ledningsregistrering.
Som en naturlig følge af, at opbygningen af ledningsnettet er sket gennem en lang årrække, er dokumentationsmaterialet af meget varierende kvalitet. Forsyningsledningers geografiske placering er stadig ofte registreret på et mangelfuldt kortgrundlag, eller i visse tilfælde slet ikke dokumenteret.

Forsyningssikkerhed er målet

Forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og optimering af driften fordrer et godt datagrundlag. Med pålidelige oplysninger om ledningers beliggenhed og beskaffenhed kan graveskader forebygges, og reparationer og udskiftning af ledningerne kan ske på den mest effektive måde.
 

Fordele ved digital registrering af ledninger

COWI rådgiver forsyningsvirksomhederne om fordele ved at få registreret forsyningsledninger digitalt. Registreres ledningerne på digital form opnås følgende fordele:

  • Beliggenhed og egenskaber lagres systematisk
  • Hurtig adgang til oplysningerne, også for brugere uden specialviden
  • Nem sammenstilling af data om forskellige ledningstyper og grundkort
  • Fleksible udtræks- og analysemuligheder
  • Effektiv ajourføring
  • Koblingsmuligheder med registerdata og forbrugeroplysninger