"Men der er jo på ingen måde tale om, at vi begynder fra bunden. Sammenlignet med vores konkurrenter er vi meget stærke på klimaområdet, men den hastige innovation og kravene fra markedet gør, at vi hele tiden skal udvikle og synliggøre vore kompetencer," siger Stig P. Christensen.
Klimatopmøde og seminarer
I perioden frem til klimatopmødet i København i november 2009 vil COWI bl.a. arrangere en række seminarer med førende internationale og danske klimaeksperter. Desuden er COWI sponsor for en klimakongres i marts 2009, hvor forskere fra hele verden samles i København for at diskutere klimaforandringer.
"Formålet er først og fremmest at højne debatniveauet og styrke vores kompetencer ved at invitere de ypperste eksperter på området. Og konkurrenterne er velkomne til at deltage. Vi skal ikke bare tale om klimaet, vi skal gøre noget ved det," siger Stig P. Christensen.
Intern oprustning
Den praktiske udvikling af klimastrategien skal ske i COWIs forskellige forretningsenheder i den daglige dialog med kunder og partnere.
"Klimastrategien bliver en stor udfordring for COWI, og medarbejdernes opbakning er helt afgørende. Derfor holder vi en række debatmøder med medarbejderne, for vi vil gerne høre medarbejdernes reaktioner på initiativet og håber at få nye ideer til, hvordan COWI kan blive Danmarks førende klimarådgiver," siger Stig P. Christensen.
Af Henrik Larsen