Rådgivning med dilemmaer
Et af dilemmaerne er, at nogle projekter ikke umiddelbart bidrager til et reduceret CO2-udslip - f.eks. inden for transport og olie- og gassektoren.
"I udgangspunktet siger COWI ikke nej til en opgave, selvom den i princippet bidrager til en øget udledning af drivhusgasser. Men netop fordi vi tænker miljø ind, forsøger vi altid at komme med den mest optimale løsning både klimamæssigt og bæredygtigt," siger Anita Jürgens.
Hun pointerer, at det i sidste ende er kunden, der beslutter i hvor høj grad, projektet skal være klimaneutralt, og om han eller hun vil betale for en sådan løsning.
Privatlivet skal respekteresHvad angår medarbejdernes privatsfære skal man "træde varsomt", siger hun:
"Da det handler om medarbejdernes privatliv, kan og vil vi som virksomhed ikke pådutte medarbejderne noget. Men vi kan tilbyde redskaber, råd og vejledning til, hvordan man på hjemmefronten selv kan gøre en indsats."
Grønt regnskab som krumtap
COWI har i flere år udarbejdet et grønt regnskab, som bl.a. beregner CO2-belastningen fra varme- og strømforbruget.
"Med det grønne regnskab - der fremover også vil opgøre medarbejdernes arbejdsrelaterede transport - ønsker vi at reducere vores klimaaftryk mest muligt ved at omstille forbrugsmønstre og arbejdsprocesser, uden det dog går ud over effektivitet og trivsel hos medarbejdere og kunder.
Af Kathrine Schmeichel
Publiceret: 25.08.2008