Rådgivning inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi

Klima

Fremtidens energisystemer skal baseres på vedvarende energi

Nye energisystemer baseret på vedvarende energi er nødvendige både for at afbøde klimaforandringerne, og fordi olien slipper op, siger Katherine Richardson, formand for regeringens klimakommission.

Vi kommer ikke uden om at skulle ændre fundamentalt på verdens energisystemer.

Det siger Katherine Richardson, formand for regeringens klimakommission, professor i havbiologi og prodekan på Københavns Universitet, og som var hovedtaler på et klimaseminar i COWIs hovedkontor i Lyngby i august 2009.

Hun uddyber:

"På bare et år bruger mennesket fossile brændstoffer, som det har taget naturen en million år at opbygge. Eksperter siger, at der er olie nok til 40 år endnu. Men uanset om der er olie nok i 20, 40 eller 80 år, bliver vi før eller siden nødt til at omstille vores energiforsyning, så den baserer sig på forskellige former for vedvarende energi."

"Dertil kommer, at vi bliver nødt til at reducere vores store udledning af CO2, der netop stammer fra afbrændingen af kul, gas og olie, for at imødegå klimaforandringerne."

Ilandene skal hjælpe ulandeneHun mener, at ilandene har en moralsk forpligtelse til at hjælpe ulandene med deres reduktioner.

"Mere end 60 procent af de drivhusgasser, der i dag findes i atmosfæren, og som giver anledning til klimaforandringer, stammer fra de vestlige landes udledning af drivhusgas, hvorfor vi har et moralsk problem med at kræve, at ulandene skal skære ned på deres udledninger, som stadig ligger langt under vores, og som umiddelbart forhindrer dem i at opnå de samme fremskridt som os. Derfor har vi en forpligtelse til at hjælpe dem med at springe nogle led over, så de ved hjælp af den nyeste teknologi og viden kan indføre energisystemer baseret på vedvarende energi."

Seks klimakonklusioner
Katherine Richardson var også formand for det videnskabelige udvalg, der arrangerede en international klimaforskerkonference i København i marts 2009, som COWI var medsponsor af, og som opsummerede den seneste viden på klimaområdet.

Konklusionerne fra konferencen, opdelt i seks hovedbudskaber, er udkommet i en såkaldt 'Syntesrapport' på 39 sider på otte sprog bl.a. engelsk, fransk, kinesisk og dansk.

Ifølge Katherine Richardson er tanken bag rapporten, at den skal forsyne befolkningen, herunder forhandlere og beslutningstagere med den nyeste videnskab.

Læs baggrundsinterview med Katherine Richardson (pdf)

Af Kathrine Schmeichel
Publiceret: 10.09.2009

Seks hovedbudskaber fra Synteserapporten

1. Klimatendenser: Nyere observationer viser, at emission af drivhusgasser og mange klimaaspekter nærmer sig FN's Miljøpanels worst-case fremskrivninger.

2. Sociale og miljømæssige forstyrrelser: Nyere observationer viser, at samfund og økosystemer er særdeles sårbare over for selv beskedne klimaændringer, og at især fattige nationer og samfund er udsatte.

3. Langsigtet strategi: Globale mål og tidsplaner: Nedsatte mål for 2020 øger risikoen for alvorlige følger, herunder overskridelse af tipping points, og gør opgaven med at nå målene for 2050 vanskeligere og dyrere.

4. Retfærdighedsdimensioner: Der skal være et effektivt tilpasningssikkerhedsnet og forebyggelsesstrategier for dem, som er dårligst udrustet til at klare følgerne af klimaændringerne.

5. Ingen undskyldning for ikke at handle: Samfundet har allerede nu mange værktøjer og metoder – økonomiske, tekniske, adfærdsmæssige og styringsmæssige – til at takle klimaændringerne.

6. Tag udfordringen op: Hvis samfundet skal omstille sig til en mere bæredygtig udvikling, er det vigtigt at skabe en forbindelse mellem klimaændringer og et bredere bæredygtigt forbrug, produktionsovervejelser, menneskerettigheder og demokratiske værdier.