Hjem / Skip Navigation LinksAktuelle temaer / Klima / Interviews med klimaeksperter / Vedvarende energi giver global vækst og godt klima

Vedvarende energi giver global vækst og godt klima 

Vedvarende energi er i stor udvikling globalt, hvilket både formindsker CO2-udledningen og skaber økonomisk vækst. Det siger den amerikanske professor Daniel M. Kammen, en af hovedtalerne på forskerkongressen i København i marts 2009.

Når den amerikanske professor Daniel M. Kammen ankommer til den internationale klimaforskerkongres i København i marts 2009, er det med et positivt budskab i baglommen.

"Inden for de sidste par år er der verden over sket et skift i holdningen til vedvarende energi hos både planlæggere, ingeniører, politikere og økonomer," siger den 46-årige professor Daniel M. Kammen.

Kammen er ansat på Berkeley-universitetet i Californien, hvor han bl.a. er medstifter og leder af The Renewable and Appropriate Energy Laboratory (RAEL) og meddirektør for The Transportation Sustainability Research Center og Berkeley Institute of the Environment. Han er endvidere medlem af FN's klimapanel (IPCC).

Ifølge Daniel M. Kammen er potentialet for vedvarende energi så godt, at man vil kunne erstatte en stor del af den konventionelle energiforsyning fra kul, olie og gas med vedvarende energi i form af sol, vind, geotermi og bølgeenergi. Alene sol og vind vil kunne bidrage med omkring 20 procent hver.

Læs baggrundsinterviewet med Daniel M. Kammen (pdf).  

Af Kathrine Schmeichel

Publiceret: 06.03.2009

Forskerkongres 

Over 2.000 forskere og eksperter fra mere end 70 lande deltager i kongressen 'Climate Change: Global Risks, Challenges and Decisions' i Bella Center i København 10.-12. marts 2009.

Kongressen vil levere en opdatering af den seneste viden om klimaet og mulighederne for at begrænse og tilpasse os klimaforandringerne. Konklusionerne vil efter aftale med den danske regering blive overbragt til klimaforhandlere verden over, inden de mødes til FN's Klimakonference (COP15) i København i december 2009.

Daniel M. Kammen taler den 11. og 12. marts Daniel Kammen leder den 11. marts forskermødet 'Low Carbon Science, Technology Policies' og er hovedtaler ved afslutningsmødet den 12. marts for alle kongressens deltagere, hvor bl.a. også statsminister Anders Fogh Rasmussen og professor, lord Nicolas Stern vil tale.

COWI er en af de otte erhvervssponsorer

De otte erhvervssponsorer bag kongressen er COWI, DONG Energy, VELUX, Vestas, Mærsk Olie og Gas, DI, Novozymes og Rockwool.

 

SIDST OPDATERET: 25.01.2012