Hjem / Skip Navigation LinksAktuelle temaer / Vand / Kampen om de dyre dråber

Kampen om de dyre dråber 

Foto: Stig Stasig
Knaphed på vand vil få priserne til at stige og få indflydelse på både lovgivning og konkurrenceevne.
Prisen på vand bliver lige så vigtig som omkostninger til arbejdskraft, kapital og energi og dermed et væsentligt, strategisk beslutningsparameter for produktionsvirksomheder.

For de fleste mennesker i den vestlige verden er adgangen til rent og billigt vand en selvfølge. Men ifølge flere internationale rapporter må landbrug, industri og husholdning-er indstille sig på, at adgangen til vand bliver sværere og priserne væsentligt højere.

I sin kvartalsrapport fra december 2009 fokuserer konsulentvirksomheden McKinsey & Company på virksomhedernes fremtidige adgang til vand. En af konklusionerne er, at vand vil blive en vigtig strategifaktor. Ifølge rapporten skyldes den begrænsede adgang til rent vand blandt andet en stigende befolkningstilvækst, forurening fra især landbruget og klimaforandringer.

„Knaphed på vand vil få priserne til at stige og få indflydelse på både lovgivning og konkurrenceevne. For fortsat at kunne operere på markedet må virksomheder i stort set alle sektorer lære at gøre mere med mindre,“ står der i rapporten.

Ifølge udviklingsdirektør i cowi Stig P. Christensen har COWI allerede haft kontakt med globale virksomheder, der ønsker at få lavet en forretningsmæssig risikovurdering af den fremtidige adgang til vand.

Efterspørgsel på risikoanalyser for vand Han forudser en stigende efterspørgsel efter den slags risikoanalyser.

"Da prisen på vand må forventes at stige markant i de kommende år – også i de lande, hvor prisen i dag er lav – vil adgangen til og prisen på vand ligesom energipriser, kapital og arbejdskraft blive et væsentligt strategisk beslutningsparameter for de produktionsprocesser og lokaliteter, som globalt orienterede virksomheder vælger. Derfor er der en god forretning i allerede nu at øge vandproduktiviteten og optimere sit vandfodaftryk,“ siger Stig P. Christensen.

Stig P. Christensen ser det som en del af sin mission at gøre opmærksom på, at vand og energi er ligeværdige emner på klimadagsordenen, og han ser et stort forretningspotentiale i netop at fokusere på denne sammenhæng.

Læs hele artiklen (pdf)

Af Kathrine Schmeichel
Publiceret: 15.06.2010

Vandet forsvinder aldrig fra jorden  

  • Da jorden er et lukket system, er det vand, der eksisterer i dag, det samme, som eksisterede for millioner af år siden.
  • Vand bevæger sig rundt på jorden i en cyklus og består af fem dele: Fordampning, kondensering, nedbør, infiltrering og overfladeafløb.
  • 75 procent af jordens overflade er dækket med vand. 97 procent af jordens vand findes i havene, mens de resterende tre procent er ferskvand, der findes i grundvandsmagasiner, floder og ferskvandssøer, hvoraf kun tre promille kan bruges som drikkevand. Mere end trefjerdedele af ferskvandet er bundet i polernes iskapper.
  • I løbet af 100 år vil et vandmolekyle være 98 år i havet, 20 måneder i fast form som is, omkring to uger i floder og søer og mindre end en uge i atmosfæren.
  • Vand er den eneste substans, der naturligt findes på jorden i tre tilstandsformer: flydende, fast (is) og gasform (vanddamp).

Kilde: Københavns Universitet

SIDST OPDATERET: 14.05.2012