Hjem / Skip Navigation LinksAktuelle temaer / Vand / COWI opruster på vandområdet

COWI opruster på vandområdet 

Foto: Stig Stasig
COWI skal hjælpe Kina med at sikre en bæredygtig forvaltning og brug af Yangtze og Den Gule Flod.
Verdens vandressourcer er under pres. Ud over kernerådgivning om grundvand, vandsystemer og oversvømmelse i byer vil COWI også satse på rådgivning om integrering af vand i byudvikling og integreret vandplanlægning.

Stigende befolkningsvækst, urbanisering og klimaforandringer betyder, at verdens vandressourcer vil komme under pres og kræve store milliardbeløb at udbedre.

Ifølge OECD vil organisationens 30 medlemslande i 2025 således have behov for at investere 1.038 mia. dollars i vandforsyning og spildevandsafledning. En stigning på 26 procent i forhold til behovet i 2015.

Disse investeringer vil også føre et stigende behov for rådgivning med sig. Derfor har COWI valgt at fokusere på vandsektoren som et af sine vigtigste forretningsområder.

Vand bliver som klima et fokusområde Direktør for Vand og miljø i COWI Mogens Heering siger om det nye vækstområde:

Globalt er vand er endnu ikke italesat på samme måde som klima. Men det kommer. Den eksisterende vand-infrastruktur er nemlig både for lille til at klare den stigende urbanisering og utilstrækkeligt vedligeholdt, og en tredjedel af verdens drikkevand går tabt ved lækager. Desuden vil klimaforandringerne medføre mere tørke og flere oversvømmelser, hvilket vil gøre problemerne endnu større."

Helhedstænkning er vigtig "Størstedelen af de fremtidige investeringer vil gå til at udbygge infrastrukturen. Men ved at tænke meget mere i helheder undgår man at bruge alt for store summer på at bygge nye vandsystemer."

Ifølge Mogens Heering har COWI i mange år rådgivet om vandforsyning og spildevandssystemer. Med COWIs bredde inden for ingeniørdiscipliner, miljø og samfundsvidenskab mener han, at virksomheden er godt rustet til at byde ind med mere helhedstænkning.

"Væksten i verdens byer kræver, at vi integrerer vand som vigtigt element i byudviklingen. Dette kræver, at man involverer både byplanlæggere, arkitekter, miljøfolk og ingeniører som skal se på, hvordan man f.eks. kan bruge regnvand rekreativt og genbruge spildevand."

Integreret vandplanlægning En af COWIs kerneydelse, der også kræver et helhedssyn, er integreret vandplanlægning.

"I integreret vandplanlægning tænker man vandets kredsløb sammen med befolkningsvækst og klimaforandringer. Vi er involveret i flere danske og internationale projekter om integreret vandplanlægning. For eksempel er vi med i et konsortium, der på vegne af EU assisterer Kina med at forvalte vandet i Yangtze og Den Gule Flod, hvilket skal munde ud i en bæredygtig forvaltning og brug af floderne."

Satsning på grundvandsekspertiseCOWI vil fortsat satse på sine eksisterende ekspertiser, bl.a. inden for grundvand.

"Da Danmark er et af de eneste lande i verden, der får stort set alt sit drikkevand fra grundvand, er vores generelle viden om grundvand herhjemme stor. Derfor er det oplagt at bruge denne viden globalt, da grundvand for mange lande er en vigtig, men dog marginal vandressource, som man ikke ved ret meget om. Hverken hvor meget grundvand, der er, hvor det findes, eller hvordan man kan udvinde det."

Af Kathrine Schmeichel 
Publiceret: 15.06.2010

SIDST OPDATERET: 10.02.2012