For 20-30 år siden hed de dispositionsforslag og endte ofte i skrivebordsskuffen. I dag hedder de masterplaner og er rygraden i megen byudvikling og med til at forøge værdien for ejendomsbesiddere og grundejere.

Det siger projektchef i COWI Claus Otto Nielsen, der har været ankermand bag adskillige masterplaner.

Dialog som grundlag
En masterplan udgør en samlet plan for trafik, arealanvendelse og byggeri og er skridtet før et kommuneplantillæg og en lokalplan.

En af styrkerne ved de masterplaner, COWI udarbejder, er ifølge Claus Otto Nielsen, at de er baseret på en omfattende dialog med repræsentanter for bydelens potentielle interessenter - fra erhvervsfolk og næringsdrivende til børnefamilier og pensionister - for derved at afdække behov og funktioner for området.

"Før i tiden udarbejdede kommunerne dispositionsforslag uden at føre dialog med de kommende brugere, hvorfor de ikke havde en fornemmelse af efterspørgslen. Derfor kunne mange af disse planer reelt ikke bruges som styringsredskab for byudvikling," siger Claus Otto Nielsen.

Masterplaner øger salgsværdien
Ifølge Claus Otto Nielsen fremmer masterplaner salgsmulighederne.

"I stedet for at de enkelte grundejere sætter grunde til salg i småbidder, uden at de ved, hvad grundene skal bruges til, er det bedre for dem at kunne præsentere en samlet plan for det pågældende område, hvilket dermed gør grundene mere værd," siger Claus Otto Nielsen og tilføjer: 

 "Med en masterplan - og efterfølgende juridisk planlovsbeslutning - kan man vise områdets potentiale, hvilket kan være med til at regulere udviklingen, fordi investorerne - stat, kommune eller det private - har sikkerhed for, hvad der kommer på nabogrunden."

To typer masterplanerEn masterplan kan opdeles i to typer - 'bar mark' og byomdannelse - der gælder for henholdsvis et nyt område og et eksisterende byområde.

De udarbejdes typisk af arkitekter og landskabsarkitekter og bestilles af både offentlige og private investorer og developere.

Det er vigtigt, at planerne har "flydende grænser". 

"Planerne skal ikke være mere faste, end at man kan ændre på bebyggelsesprocent og sammensætningen af boliger og erhverv, uden at det indvirker nævneværdigt på den overordnede vision for området," siger Claus Otto Nielsen, der går ind for at blande byggeri med plads til mangfoldighed:

"Det giver mere dynamik at blande boliger og erhverv frem for at holde dem adskilt. Men selvfølgelig skal man ikke placere parcelhuse sammen med sværindustri! Fordelen ved at blande både boligtyper og erhverv er, at det formindsker risikoen for ghettoisering, hvorved man igen begrænser frygt 'for de andre' og intolerance."

Af Kathrine Schmeichel
Publiceret: 20.11.2009