Står det til projektchef i COWI Claus Otto Nielsen vil en helt ny by mellem Hinnerup og Hadsten, 20 km nordvest for Århus, få en letbane som livsnerve for byens liv og udvikling.
Indtil videre snor den fem km lange letbane sig kun på papiret i den masterplan for området, som Claus Otto Nielsen har været med til at udarbejde sammen Favrskov Kommune.
Fokus på kollektiv trafik og cyklingByen skal rumme omkring 3.000 boliger, og ifølge planen skal der på letbanestrækningen være tre stationer, som hver især er med til at skabe byområder med en urban karakter.
Claus Otto Nielsen forklarer:
"Letbanen er kittet, der både vil få hverdagslivet til at fungere for pendlere til Århus og gøre det attraktivt for erhvervsvirksomheder at placere sig i byen. De tre stationer skal fungere som fortætningssteder med lavt etagebyggeri, kontorer, detailhandel og institutioner - elementer, som alle er med til at give byen liv."
Forudsætningen for en letbane i den nye by er, at den letbane i Århus, som Region Midtjylland har vedtaget, og som bliver en realitet i 2015, føres videre til Hadsten. Indtil dette bliver en realitet, kan tracéet - letbanens vejføring - anvendes til en hurtig busforbindelse, siger Ejvind Anker Bak, arkitekt i Favrskov Kommune.
Gennem hele området laves der et net af gang- og cykelstier, som skal få byens borgere til at køre mindre i bil.
"Ved at understøtte den kollektive trafik og cykling nedsætter vi CO2-udledningen og skåner i det hele taget miljøet," siger Ejvind Anker Bak.
Blandet byggeri skaber dynamikUd over at appellere til aktivitet og bevægelse i landskabet - der omfatter ådal, slugter, skov og marker - er visionen, at byområdet skal bestå af forskellige bebyggelsesformer og funktioner.
"Ved at blande byggeriet, så det består af kontorer, detailhandel, parcelhuse, rækkehuse og etagebyggeri, skaber vi mere dynamik med hensyn til liv og befolkningssammensætning," siger Claus Otto Nielsen og fortsætter:
"Respekten for karakteren af det landskabelige område betyder dog, at parcelhusene vil komme til at dominere. Men for at undgå de typiske, anonyme parcelhuskvarterer lægger vi op til, at grupperinger af parcelhuse i højre grad får en identitet - f.eks. ved at forholde sig til landskabets naturlige koter og kurver."
Af Kathrine Schmeichel
Publiceret: 20.11.2009