Der er kommet flere 'blå klatter' i COWIs forslag til udvikling af bydele.
Det siger ingeniør og seniorprojektleder i vandmiljø Jes Clauson-Kaas, der selv har været med til at sætte nogle af klatterne, som er søer og åer baseret på regnvand. Endvidere har han også taget initiativ til et forskningsprojekt, som skal afdække sundhedsfaren ved regnvand i større byer.
"I de senere år har vi haft kraftige regnskyl, der har oversvømmet byområder f.eks. i Greve og Lyngby. For at undgå overbelastning af kloaksystemerne og tilpasse os klimaforandringerne er det smart at anvende regnvandet som en rekreativ ressource," siger Jes Clauson-Kaas og tilføjer:
"Vand er attraktivt for mennesker. Tænk bare på Venedig og Amsterdam. Vores eget havnebad i Københavns Havn er også blevet en international seværdighed, fordi det er unikt, at man kan bade midt i en storby."
Regnvandskanal i ny bydel
COWI er bl.a. med til at udvikle en ny bydel i Roskilde, Musicon, hvor regnvand skal løbe som en opsamlingskanal langs med hovedgaden, Rabalderstræde. Kanalen munder ud i tre regnvandssøer, der bliver til én stor sø ved meget regn.
"Lige nu er vi ved at finde ud af, om vi kan projektere kanalen i Rabalderstræde, sådan at børn vil kunne soppe, uden at det er sundhedsskadeligt. For regnvand er ikke bare regnvand! Vandets kvalitet afhænger af, om det kommer fra tagene, vejene, eller fra steder, hvor der har været dyr."
Fugle gør regnvand sundhedsskadeligtIfølge Jes Clauson-Kaas kan søer og vandløb blive sundhedsskadelige, hvis der er mange fugle.
"Ænder, gæs og måger udskiller op mod ti gange så mange colibakterier som et menneske. Derfor kan man hverken have rekreative vandområder, hvor der er mange fugle, eller udnytte regnvandet derfra."
Regnvand, der har været i kontakt med biler, indeholder også skadelige stoffer, men kan renses gennem filtre eller separatorer
Regnvand til toiletskyl sparer 60 procentRegnvand fra tagene er det mest rene.
"Flere bygninger ved Københavns Havn har fået tilladelse til at udlede regnvand direkte fra tagene ud i havnen. Derved mindskes presset på hovedstadens kloakker. Regnvand fra tage af zink, tjære og kobber kan dog være skadeligt for havnens økosystem og gøre fiskene usunde at spise."
Ifølge Jes Clauson-Kaas udnytter flere større bygninger i København - bl.a. LO's bygning, DR Byen og Frederiksberg Gymnasium - regnvand fra taget til toiletskyl. Hermed sparer bygningerne 60 procent af deres normale forbrug af drikkevand.
Af Kathrine Schmeichel
Publiceret: 20.11.2009
