Hjem / Skip Navigation LinksAktuelle temaer / Byudvikling / Man kan ikke planlægge sig til en levende by

Man kan ikke planlægge sig til en levende by 

Foto: COWI
For at udvikle en ny by optimalt skal man vænne folk til at komme i området allerede, mens det er under udvikling, mener Mette Mogensen. Her ses en ny bydel ved havnen i Amsterdam.
For at undgå døde byrum må byplanlæggere gå i dialog med investorer og brugere og væbne sig med tålmodighed, da det tager mange år at udvikle en ny by. Det siger arkitekt i COWI Mette Mogensen.

"I arkitekters skitseforlag til byudvikling er der generelt alt for mange solbeskinnede pladser med mennesker, der myldrer rundt."

Det siger arkitekt og bygherrerådgiver i COWI Mette Mogensen.

"Døde byrum skyldes typisk for højtflyvende visioner, der ikke stemmer overens med virkeligheden, og med hvordan folk reelt opfører sig. Tit ser man illustrationer af gadescenarier fyldt med basketballspillere, løbere, butikker og cafeer - og ingen biler. Men det er vigtigt, at byplanlæggere ser ud af vinduet," siger Mette Mogensen og forklarer:

"Det er f.eks. urealistisk at forestille sig, at ældre står og spiller petanque hele dagen, indtil de unge om aftenen kommer og tager over med streetbasket. Den slags segmenter er alt for små til at fylde byrummet på den måde."

"De danske vejr- og vindforhold betyder også, at folk ikke opholder sig i byrummet hele året. Og selvom et sted som Nyhavn er populært, fordi det ligger perfekt med hensyn til sol og læ, er der ikke plads til ti af den slags steder i København, fordi oplandet ikke er stort nok."

God byudvikling kræver brugerdialog
For Mette Mogensen er forudsætningen for god byudvikling, at byplanlæggerne inddrager mulige interessenter i en dialog.

"Man kan ikke planlægge sig til en levende by, men man kan være knivskarp på, hvad man vil - bl.a. efter at have haft en dialog med repræsentanter for investorer, beboere, detailhandel og andre brugergrupper for at afdække, hvad behovet er for området. Disse interessenter skal ikke bestemme, hvordan området skal udvikles, men man skal lytte til dem for ikke at bevæge sig ud ad en forkert tangent."

Ifølge Mette Mogensen findes der eksempler på, at kommuner har haft visioner for et byområde, som ikke har været stemt af med dem, der skulle skabe forretning eller bo i området. 

"Det nytter jo ikke at have planer om hyggelige basarer, hvis grundlaget for både boder og handlende er for lille. Eller have ideer om, at stueetagerne skal sprudle af liv med små cafeer, gallerier og skønne grønthandlere, hvis huslejerne bliver så høje, at kun kædebutikker tør binde an med at slå sig ned."

Byudvikling tager tidUdover at erkende, at byudvikling tager tid, skal man forsøge at få folk til at bruge de vordende byområder undervejs, mener Mette Mogensen.

"Hvis man ønsker at udvikle en helt ny by eller bydel, er det en god ide at vænne folk til at komme i området, også mens det er under udvikling for dermed at skabe et naturligt liv og give byen en god start. Hvis det handler om et gammelt havneområde, kan man f.eks. gøre det attraktivt for folk at komme der for at løbe, kitesurfe og ro i kajak. Og så kan man bygge bagefter," siger hun og tilføjer:

"Man skal regne med, at det tager mindst 20 år at bygge en ny by."

Af Kathrine Schmeichel
Publiceret: 20.11.2009

Byplanlægning og byudvikling er ikke det samme 

Mette Mogensen skelner mellem begreberne 'byplanlægning' og 'byudvikling'.

 "Byplanlægning er et redskab for kommuner og rådgivere, der udstikker retningslinjerne for det grove som infrastruktur, offentlig transport, ledningsforsyning uden at gå i dialog med interessenter, mens byudvikling inddrager kommende brugere for at afdække behov og mulige investorer.

Hun mener, at god rådgivning handler om at se muligheder i områder, som både stemmer overens med deres identitet og er realistiske i forventningerne til brugernes adfærd.

"I Danmark er der ikke det samme mylder i gaderne som nogle steder i udlandet. Danskerne bruger f.eks. meget energi på at indrette sig derhjemme og inviterer også gerne gæster hjem, mens det sociale samvær i andre kulturer stort set kun sker i byens offentlige rum."

SIDST OPDATERET: 17.01.2012