Hjem / Skip Navigation LinksAktuelle temaer / Temaarkiv / Mozambique - en succeshistorie i Afrika / Innovativ forbedring af mozambiquisk marked

Innovativ forbedring af mozambiquisk marked 

Foto: Eric Miller
Små, nøje opmålte portioner af rottegift er til salg fra denne bod på Xipamanine market. Snart skal både sælgerne og deres varer flytte til et nybygget marked et andet sted i byen.
5000 mennesker, varer, liv og levned – et kaotisk uformelt marked skal forbedres og flyttes til et nærliggende areal i Mozambiques hovedstad Maputo. Løsningen på den ambitiøse opgave er et Offentligt Privat Partnerskab.

Er du løbet tør for neglelak? Barberblade? Rottegift? Eller er det et bildæk eller måske et brugt forsæde, du mangler? Du kan også få suppleret dine forsyninger af frisk fugt, cykelslanger, fisk, kokosnødder, brugte radioer, plagieret designertøj, strikkegarn eller genbrugsure.

Xipamanine marked i Mozambiques hovedstad Maputo er stedet, hvor man kan købe stort set alt. I tilgift kan man få klippet håret, stillet tørsten og dertil et hvert behov for oplevelse af urkaos.

Hovedpine for bystyret

Markedet er med sine elendige sanitære forhold, utilfredsstillende sikkerhed og dårlige adgangsforhold en hovedpine for bystyret i Maputo.

Derfor har man besluttet at gøre en flytning af Xipamanine til et pilotprojekt i en opgave, hvor COWI i samarbejde med et lokalt konsulentfirma, SAL Consultoria og den sydafrikanske rådgiver KV3 hjælper Maputo Kommune med at opbygge kapacitet for Offentlig Private Partnerskaber (OPP).

Læs reportagen fra Xipamanine og få mere at vide om projektet (pdf)

Af Janne Toft Jensen
Publiceret: 09.10.2007

SIDST OPDATERET: 20.10.2011