Facaden er byggeriets vigtigste bygningsdel og kan have indflydelse på 90 pct. af bygningens energiforbrug. De seneste energikrav kræver, at man overvejer sit energikoncept og tænker i alternativ energi.

"Den arkitektoniske trend med store glaspartier, kan medføre et stort varmebehov om vinteren og et stort kølebehov om sommeren," fortæller udviklingschef Michael S. Nielsen.

Med de nye regler kan man skabe plads i energirammen til f.eks. glasfacader ved at inkludere en række energibesparende installationer, der trækker det samlede forbrug ned.

Solenergi og termoaktive konstruktioner

Den nye energiramme åbner op for alternative løsninger, der vil give et langt mere spændende byggeri.

Solenergi og termoaktive konstruktioner bliver nye byggeklodser for arkitekterne, som vil blive nødt til at inddrage ingeniører allerede i skitsefasen for at få den optimale energiudnyttelse til at spille sammen med designet.

Bygherren skal også være med ved bordet fra start, for de økonomiske vurderinger gælder ikke længere blot anlægsprojektet, men for bygningens samlede levetid.

Fremtidens facader

Fremtidens facader vil være langt mere forskelligt i deres udtryk. Facaden bliver multifunktionel og vil kunne tilpasse sig til forskellige årstider.

De kan have indbygget automatisk solafskærmning, naturlig ventilation eller solceller. Solceller kan indtænkes som en del af solafskærmningen.

Fremtiden byder også på dobbelt facader, som isolerer mere eller mindre alt efter den udendørs temperatur.

"Stadig større køle- og ventilationsanlæg er tegn på et hus i respirator. I stedet for denne type "symptombehandling" vil vi i fremtiden se byggerier, som er bygget til i højere grad at klare sig selv ved hjælp af gennemtænkte facader og bæredygtige løsninger inden for alternative energiformer," slutter Michael Nielsen.

Af: Kirsten Andersen, kiad@cowi.dk
Publiceret: 23.11.2005