Styrker sammenhængskraften

Projektchef Karsten Sten Pedersen siger om undersøgelsen:

"Overordnet handler projektet om at styrke jernbanekorridoren mellem Nord og Syd og dermed fremme udviklingen i regionen, styrke forbindelsen mellem de baltiske lande og resten af EU samt aflaste vejene for den voksende trængsel."

Ifølge Karsten Sten Pedersen er der jernbanemæssigt en meget større aktivitet på tværs af de baltiske lande og Rusland - fra Øst til Vest - end på jernbanen mellem Nord til Syd.

"Derfor er projektet umiddelbart mere udtryk for en langsigtet udviklingsvision end for et kortsigtsbehov, hvorfor vi i vores netop offentliggjorte rapport peger på den billigste og mindst omfattende løsning på kort sigt, fordi den ud fra de nuværende omstændigheder har den største, samfundsøkonomiske forrentning og laveste risiko," siger projektchefen og tilføjer:

"Skulle det så vise sig, at der kommer mere gang i banetrafikken mellem Syd og Nord, kan man udbygge forbindelsen yderligere, sådan som vi har skitseret i de to andre forslag."

Tre forslag fra 7 til 18 mia. kr.

Undersøgelsen angiver tre hovedforslag, der i følge projektchefen alle har en fornuftig, samfundsøkonomisk rentabilitet, men som ikke kan finansieres uden væsentlige tilskud fra EU.

Det billigste forslag til 7 mia. kr. tager udgangspunkt i det eksisterende banenet, der fra Lithauen til Estland har en bredere sporvidde end i resten af Europa. Her vil togene primært køre op til 120 km i timen - men der skal skiftes vogne og boogier - undervogne - i Litauen, hvilket kan tage op til et døgn.

Den dyreste løsning til 18 mia. kr. - hvor togene vil køre mindst 160 km i timen - indebærer, at alle skinner vil blive udskiftet til europæisk standard.

Af Kathrine Schmeichel
Publiceret: 30.03.2007