Første oplukkelige bro i 50 år
"Ligesom de gamle klapbroer Langebro og Knippelsbro bliver broen over Københavns Havn åbnet for større skibe, ved at brofaget svinger til siden i stedet for at klappe," forklarer projektleder Ib Blom Andersen fra COWI.
Det er første gang i 50 år, at man opfører en oplukkelig bro i Københavns Havn. COWI har udarbejdet et detailprojekt for den samlede brokonstruktion. Dissing+Weitling er arkitekter.
Stibroen over Ågade
I september 2006 blev det første spadestik taget til Ågade Stibro, der står færdig i sommeren 2007. Bag designet ligger et ønske om at udføre en bro med et let og transparent udtryk.
Det sker ved at udnytte hældningen på broen med en matchende hældende bue. En konstruktion, der nærmest ligner en flyvinge. COWI vandt designkonkurrencen om broen med arkitekter fra Dissing+Weitling.
Af Christina Tækker
Publiceret: 30.03.2007