Debat | Cowi-direktør: AI er en potentiel løsning på et af samfundets allerstørste udfordringer

23.06.2023

AI kan løse opgaver, men menneskelige kompetencer er fortsat uerstattelige. AI kan dog løse en af samfundets største udfordringer.

“Hvad forhindrer egentlig kunstig intelligens i at varetage størstedelen af mit arbejde?”

På ganske kort tid er mange af os, der arbejder med viden, blevet fanget i et mønster af morbide karrieretanker. Med slet skjult ængstelse går vi pludselig rundt og stiller ovenstående spørgsmål til os selv og hinanden. På sociale medier er der gået folkesport i at være først til at forudsige, hvilke lukrative job – eller endda hele brancher – der inden længe vil få sit eksistensgrundlag pulveriseret af den hastige udvikling inden for AI.

Det er ærgerligt, hvis vi lader os opsluge af diskussioner og dystre gættelege om, hvem der lettest kan erstattes, når det er langt mere interessant at stille spørgsmålet: “Hvad bliver lige om lidt muligt, som havde været utænkeligt før?”

Det er selvfølgelig også langt sværere at svare på. Hvem kan forestille sig det utænkelige? Men som et stort ingeniørhus prøver vi alligevel at lave den øvelse, for selvom vi skal være varsomme med ukritisk at implementere AI i alle arbejdsgange, er det tydeligt at se de enorme fordele, teknologien bringer til bordet – både for virksomheder, den enkelte og samfundet.

Uerstattelig

I dag bruger Cowi AI-bårne redskaber på flere projekter. Et eksempel er virtuel inspektion af broer, hvor en drone fotograferer broens revner, og AI analyserer eventuelle revner ud fra billederne, mens en brospecialist til sidst tolker maskinens resultater. Dette sidste led i processen er fortsat det allervigtigste og helt og aldeles uerstatteligt for os i Cowi.

Kerneopgaven for alle vores ingeniører er at tilføre værdi til de projekter, vi arbejder på, og det ændrer fremkomsten af AI ikke det mindste på – tværtimod er det et redskab, der kan eliminere en række rutineprægede, tidskrævende og rent ud sagt kedelige opgaver.

For den enkelte i ingeniørbranchen betyder det, at en større del af arbejdslivet vil gå med kreativ problemløsning og innovation. Med andre ord frigøres tid til fordybelse i netop den type opgaver, som alle ingeniører brænder for.

Det vil med al sandsynlighed også føre til mere dynamiske karriereforløb, så de unge mennesker, der i fremtiden vælger at gå ingeniørvejen, vil kunne komme til at arbejde på en langt større variation af spændende og banebrydende projekter, end deres ældre kolleger nogensinde kunne gøre sig håb om. Med den ildevarslende lave tilslutning til ingeniøruddannelserne, der demonstreres år efter år, burde vi fremhæve perspektiver som disse, når vi taler om AI.

Allerede nu er ingeniørmanglen udtalt. Vi er i en branche med rift om arbejdskraften og oplever desværre, at vi af og til må takke nej til nogle af de mange komplekse projekter, som ligger i omstillingen til en mere bæredygtig verden, fordi vi simpelthen ikke har folk nok at ansætte. Konsekvensen er, at omstillingen går langsommere end nødvendigt.

Hos Cowi ser vi klart for os, at større dele af vores opgaveløsning i fremtiden understøttes klogt af AI, og vi er i fuld gang med at forberede og udvikle organisationen til at gribe denne mulighed på mest effektive vis. Set i det lys, er udviklingen i AI formentlig en af de vigtigste drivere i vores indsats for at sætte mere fart i realiseringen af udbygningen af grøn energi og opførelse af kritiske infrastrukturprojekter.

Kan vi følge med?

Desuden begrænser manglen på arbejdskraft sig ikke til ingeniørbranchen. I slutningen af maj betonede finansministeren her i Børsen manglen på hoveder og hænder som den “allerstørste udfordring, vi står med de kommende år”. Det er værd at huske på, at det er på dette bagtæppe, vi går rundt og frygter for vores job.

Og selv når teknologien uvægerligt gør mange funktioner overflødige, viser historien, at arbejdsmarkedet over tid tilpasser sig, når ny teknologi ændrer spillereglerne. En nylig analyse fra den amerikanske økonomiprofessor David Autor og hans kolleger fra MIT viser f.eks., at 60 pct. af de nuværende specialistområder i arbejdsstyrken ikke eksisterede for 80 år siden.

Spørgsmålet er, om arbejdsmarkedet kan følge med tempoet inden for AI. Det vil det kun, hvis vi i erhvervslivet og det øvrige samfund orienterer os imod mulighederne frem for at vende ryggen til i frygt.

Ingen kan forudsige, hvordan kunstig intelligens vil forandre vores verden – om det bliver på godt eller ondt. Det bliver sandsynligvis et sted derimellem, men lige nu ligner det en langt større mulighed end en trussel.

Denne artikel blev bragt i Børsen den 23. jun. 2023.