COWI's guide til tour de france

01.07.2022

I 2022 foregår de første tre etaper af det verdens største cykelløb, Tour de France, i Danmark. Cykelfeltet og alverdens tv-seere kommer til at suse forbi mange steder, hvor COWI og vores kunder har haft fingrene med i udformningen af infrastruktur, bygninger og byudvikling. 

I denne artikel zoomer vi ind på nogle af COWIs spændende projekter.

dag 1 København

Tour de France-rytterne forventes at tilbagelægge de 13 kilometer rundt i København på mindre end 20 minutter. Men selvom københavnerne elsker deres cykler og tilsammen tilbagelægger, hvad der svarer til ikke mindre end 330 Tour de France-løb eller 1.390.000 kilometer dagligt, så vælger mange metroen, når de skal igennem byen. 

Københavns Metro åbnede i 2002, og COWI stod for den overordnede projektering af næsten alle 39 metrostationer og 36 kilometer af de underjordiske tunneler og spor. 

Ved opførelsen af den 15 kilometer lange, underjordiske Cityring blev der fjernet mere end 3,1 millioner tons jord og under Københavns historiske centrum opstod der tekniske udfordringer at skabe plads til tunnellerne under de gamle bygninger. Bygningerne blev udstyret med sensorer for at forhindre skader, og i nogle tilfælde etablerede COWI et system med rør under konstruktionerne, som gjorde det muligt at hæve bygningerne. 

COWI udviklede også en strategi for at kontrollere grundvandsspejlet, som gjorde det muligt at bygge metroen uden at sænke grundvandet, hvilket ville have været kritisk for Københavns historiske centrum.

Sidste år benyttede mere end 73 millioner passagerer Københavns Metro, som to gange er blevet kåret som verdens bedste metro. De åbne pladser, som omgiver metrostationerne, er designet som åbne byrum, hvor man kan opholde sig og, ikke mindst, parkere sin cykel. 

Tour de France er det ultimative sportsdrama, og cykelrytterne passerer tæt forbi det store dramas højborg, nemlig Det Kongelige Teaters Skuespilhus på Kvæsthusbroen. Skuespilhuset blev opført som del af EU's Eco-Culture-projekt og er udstyret med adskillige energibesparende funktioner, som mere end halverer CO₂-udledningen fra bygningsdriften. Beliggenheden ved vandet gør det desuden muligt at reducere energiforbruget til køling og varme med henholdsvis 75 procent og 35 procent, fordi en havvandsvarmepumpe ventilerer hele bygningen og genvinder den varme, der genereres fra publikum og lys.

Da huset ligger tæt på den københavnske havnefront, er det sikret mod skibskollision. Som de fleste andre kulturbygninger forventes Skuespilhuset at holde i mange generationer. Derfor er bygningernes facade beklædt med hårdtbrændte sten, der har en levetid på cirka 300 år.

I 2010 blev Frederik VIII's palæ renoveret. Arkitema var arkitekten bag denne opgave, som forvandlede det historiske palads til et moderne opholds- og arbejdsrum, som integrerede den historiske bygning i nutidige funktioner.

Bygningen havde tidligere huset sømænd fra danske flåde, hvilket gav nogle udfordringer, da der var indsat ekstra etager i bygningen. Nogle etager er der stadig, hvilket gør paladsets festsal lidt lavere end i de tre andre paladser.

I anledning af Tour de France forventes hundredtusinder af gæster i Københavns gader, men byen er også normalt et hotspot for turister fra hele verden. En særlig kategori er krydstogtsgæsterne. Antallet af krydstogtsskibe, som ligger til kaj ved København, er på vej mod samme niveau som før pandemien, og selvom gæsterne giver liv i byen, så øger skibene luftforureningen, fordi de udleder både CO₂ og skadelige NOx-partikler. 

COWI har regnet på de økonomiske og miljømæssige effekter ved at bruge landstrøm i stedet for diesel til at forsyne skibene, mens de ligger til kaj. Det viser sig, at landstrøm både kan være økonomisk rentabelt og bedre for miljøet. En udfordring er dog, at strømforbruget på krydstogtsskibene svarer til forbruget i en mindre provinsby, så der kræves en del nye anlæg for at kunne imødekomme behovet for landstrøm fremover. Vi forventer, at der står et landstrømanlæg klar i Københavns Havn til krydstogtsæsonen i 2024. 

dag 2 Roskilde-Storebælt

Den anden danske tour-etape begynder i Roskilde – en af Danmarks ældste byer, grundlagt af Harald Blåtand og hjemsted for både vikinger og bispesæder. Nu om stunder er byen også kendt for sin store musikfestival, som i år fejrer 50-års fødselsdag. I den anledning huser Roskilde 130.000 ekstra indbyggere på Dyrskuepladsen samtidigt med cykelløbet.

Musik spiller i det hele taget en stor rolle i byen, og COWI har været med til at omdanne et tidligere industriområde til den helt nye kreative bydel, Musicon. Her blandes boliger, kultur, uddannelse og iværksætteri. Et af bydelens mange kreative områder er Rabalderparken, hvor en tidligere grusgrav og losseplads er omdannet til en rekreativ lege- og skybrudspark. Forurenet jord er blevet indkapslet, så der er opstået bakker og søer, og området er nu en attraktiv lege- og skaterpark. Området er også designet til at håndtere store mængder regnvand, som opsamles, renses og sendes ud i Musicons kanalsystem. COWI er også rådgiver for en lang række af de private aktører, som med deres byggeri gør Musicon og den tidligere losseplads til et attraktivt og kreativt område. Blandt andet den fleksibelt konstruerede Roskilde Tekniske skole og Generationernes hus, hvor der findes forskellige boligtyper som 'ollekolle', familieboliger og kollegier. 

Dagens pointspurt foregår på vej til Kalundborg på Vestsjælland. Landevejen, som rytterne kører på ind mod byen, skal frem mod 2028 udbygges til at være en motorvej. COWI er totalrådgiver på opgaven med at planlægge og projektere den nye motorvej. Som en af de første aktiviteter i planlægningen udfører vi feltundersøgelser af plante- og dyrelivet i området og kortlægger en række andre miljøforhold, så der tages størst muligt hensyn til naboer og miljø i anlægsprocessen. I forbindelse med udbygningen af landevejen bliver der sat støjskærme op på visse strækninger, og dyrene får nye faunapassager under og over vejen. Der bliver også set på muligheden for at fremme andre bæredygtige tiltag, såsom genbrug af materialer i vejen, for at mindske miljø- og klimaaftrykket på omgivelserne. Motorvejen vil binde København sammen med Kalundborg og kommer til at spille en vigtig rolle, hvis der en dag kommer en Kattegatforbindelse til Aarhus.

Klimakset på dagens etape vil utvivlsomt være, når rytterne krydser Storebæltsbroen. Hængebroen over Storebælt er en af verdens længste med et frit hovedspænd på 1.624 meter, og den er absolut et af COWIs mest markante aftryk på det danske landskab. Broen krydser åbent farvand, og bliver ofte ramt af kraftig vestenvind, som af og til forhindrer tung trafik i at krydse broen.

Under opstigningen til et niveau på 70 meter over vandets overflade vil Tour de France-rytterne blive udsat for vindstød, der støt stiger med 50 procent mere end dem, rytterne møder på vejen op til broen. På broens hovedspænd møder rytterne en anden udfordring, når de passerer de 254 meter høje pyloner, som bærer ophængskablerne og kørebanen. Pylonerne har en dybtgående indflydelse på vinden og skaber hvirvler, som lokalt øger og mindsker den ellers jævne vind. Bilister, der krydser broen på blæsedage, mærker ofte pylonernes indflydelse som et ryk i rattet. 

Da klimaændringerne udgør en stor risiko for vores infrastrukturen langs kyster, vurderer COWI klimaændringernes påvirkning på ramperne til Storebæltstunnelen, kystsikring og selve tunnellen. COWIs analyser viser, at digerne på Sprogø og Halsskov på sigt skal gradvist hæves, hvis de oprindelige projekterings- og sikkerhedskriterier skal fastholdes.

 

dag 3 Vejle-Sønderborg

Tredje etape skydes i gang på Vejle Havn foran byens nye vartegn, Fjordenhus. Kunstneren Olafur Eliasson har tegnet denne ikoniske bygning, som består af fire sammenhængende cylindre, som udgør bygningens indvendige rum, og den er funderet på pæle i havnen med gangbro og tunnel til landjorden. Da bygningen er placeret midt ude i havnebassinet, er det sikret mod skibsstød og saltvandets påvirkning. Under opførelsen blev der bygget i alt 26 meter spunsvægge til at holde vandet væk fra byggegruben, da vandspejlet skulle sænkes syv meter i forhold til normalvandspejlet i Vejle Fjord. Der blev støbt en 1.400 m² stor betonplade for at holde på spunsen og skabe en bund for det videre arbejde med bygningen. Med placeringen i vandet har kunstneren bevidst givet bygningen et udtryk som en middelalderborg. Bygningen er dog opført i beton, hvortil der er brugt 7.500 m³ beton, med en skalmur. Der blev indkøbt en million mursten til facaderne, og ingen sten ligger tilfældigt. De er udvalgt efter faste farvenuancer, og hver og en er lagt efter et præcist mønster. Fjordenhus huser kontorer og en offentligt tilgængelig stueetage med en Michelin-restaurant og et udstillingsareal.

Der er lagt op til et brag af en cykelfest i Haderslev, når Tour de France lørdag passerer byen. Et af byens nyeste vartegn, der er værd at cykle forbi, er Erlev Skole. Skolen er bygget helt i træ og er samlet af ikke mindre end 193 limtræssøjler og 445 limtræsbjælker, der tilsammen vejer 269,2 tons og har en samlet længde på 3,38 kilometer. Sidste år blev Erlev Skole kåret som "Årets skolebyggeri 2021" bl.a. for projektets nyfortolkning af læringsrum, og fordi projektet socialt, økonomisk og miljømæssigt scorer højt på bæredygtighed. 

Lige inden målstregen, og inden dagens sprinterkonge skal findes i Sønderborg, passerer rytterne Kong Christian X's bro fra 1930. Det er Danmarks første klapbro, og COWI var rådgiver, da broen blev ombygget i 1966, da jernbanen til Als blev nedlagt, og broens kørebane blev udvidet. Siden har vi stået for vedligehold af broens vejbelægning, bropiller og mekanik. En opgave, som til tider har været udfordrende, især da broen blev påsejlet i 1975. Kong Christian X's bro var længe det eneste bindeled mellem Als og resten af Sønderjylland, indtil en anden COWI-bro, Alssundbroen, åbnede i 1981 og kunne aflaste den stigende biltrafik.