Dette indlæg er oprindeligt publiceret i Altinget d. 16. december 2021.

Skrevet af Jeppe Grue, teknisk chef for grønne brændstoffer og termisk energi, Danmark.

Debat: Danmark bør skrue op for tempo og ambitioner for at sikre realistisk transition til grønne brændsler

17.12.2021

Hvis Danmark skal lykkes med i tide at omstille transportsektoren frem mod 2030, skal der skrues op for både tempoet og ambitionerne. Her er tre håndtag, som vi allerede nu kan tage fat i.

Omstillingen af transportsektoren fra fossile til grønne brændstoffer er helt afgørende, hvis Danmark skal lykkes med at reducere CO2-udledningen med 70 procent allerede i 2030 og blive klimaneutral i 2050.

Vi kender teknologierne, der skal få den grønne omstilling til at ske i praksis. Personbiler og anden let transport kan elektrificeres direkte ved at udskifte fossile brændstoffer med grøn strøm. Og den tunge transport kan elektrificeres indirekte ved fremover at flyve, sejle eller køre på en variation af grønne brændstoffer produceret på vedvarende energi ved hjælp af Power-to-X.

Det kræver enorme mængder grøn strøm og Power-to-X produktionsfaciliteter. Senest har 35 virksomheder i DI Energis Advisory Board pointeret, at Danmark bør hæve ambitionen for udbygning af Power-to-X fra de nuværende 6,7 GW på tegnebrættet og opstille en målsætning, der harmonerer med EU's ambitioner på området, og som samtidig sikrer Danmark en førerposition for produktion og eksport af grønne brændsler.

Derudover får Danmark brug for at producere mindst ti gange mere vedvarende energi, end vi får i dag fra havvindmøllerne. Derfor er det positivt, at Regeringen og dets støttepartier i forbindelse med Finansloven 2022 har indgået aftale om at udbygge yderligere 2 GW havvind inden 2031 – men der skal mere til.

Danmark bør skrue på tre konkrete håndtag

Skal Danmark lykkes med – i tide – at omstille transportsektoren til en grønnere fremtid, så skal tempoet først og fremmest op. Derudover er der brug for her og nu at sætte ind med konkrete initiativer, der kan sikre en realistisk transition til grønne brændsler frem mod 2030. Konkret bør regeringen og Folketingets partier skrue på tre håndtag:

Sæt fortrængnings- og iblandingskrav til fossile brændstoffer

Til trods for at elbiler udgør en stadig større del af bilsalget, vil hele 61 procent af bilerne i dag stadig køre på vejene i 2030. Vi kan derfor ikke med et snuptag få hele den danske bilpark til at køre på grøn strøm. Der er brug for, i en overgangsfase, at iblande for eksempel metanol i benzin og på den måde finde et grønnere alternativ til fossile brændstoffer, som de eksisterende køretøjer kan bruge.

Det samme scenarie gælder for den tunge transport, og ved at stille delmål for fortrængnings- og iblandingskrav frem mod 2030, kan vi sikre fremdrift i både udviklingen og brugen af grønne brændsler.

Styrk business casen for indfangning af grøn CO2

Det kan lyde mærkeligt, men Danmark kommer til at mangle CO2 fremover. Især til produktion af grønne brændstoffer til fly. Og det skal vel at mærke være den rigtige slags, dvs. grøn CO2 fra for eksempel biogas og biomasse, der forventes at blive en mangelvare allerede i 2030.

Udover at vi skal sørge for at reserve den grønne CO2 til flytransporten, er der behov for at gøre det økonomisk attraktivt for virksomheder at indfange biogen CO2 fra for eksempel affaldsforbrændingsanlæg. Det kan for eksempel gøres ved at give økonomisk støtte til investeringer i CO2-fangstanlæg.

Gå forrest på grøn omstilling i den maritime sektor

Til sidst må vi heller ikke glemme den maritime sektor, som Danmark er kendt for ude i den store verden med virksomheder som blandt andet Mærsk og DFDS.

I dag medregnes CO2-udledninger fra danske skibe, der sejler internationalt, ikke som en del af klimaregnskabet, ligesom vi stadig mangler at se konkrete handlingsplaner fra politisk side for omstillingen til grønne brændstoffer. Omvendt er for eksempel Mærsk gået forrest og har bestilt otte containerskibe, der skal sejle på grøn metanol og bidrage til at nedbringe den globale CO2 i shippingindustrien.

Og spørgsmålet er, om Danmark ikke også her bør være førende og hjælpe med tiltag, der reducerer CO2 fra den maritime sektor ikke kun herhjemme men også internationalt? Og generelt løfte blikket og anskue, og ikke mindst løse, klimaudfordringen ud fra et holistisk perspektiv, der ikke skeler til landegrænser?

Klimaet er ligeglad med, hvor CO2-reduktionerne kommer fra – bare de kommer.

Vi kender løsningerne, der skal gøre transporten grøn. Og ved at gå forrest og vise vejen, kan vi samtidig skabe grobund for nye danske væksteventyr. Men skal vi nå i mål, så er der brug for at skrue op for både tempo og ambitioner.