En velovervejet tænkepause for energiøen i Nordsøen

10.07.2023

Det er oplagt at begynde med at forstå, hvorfor konceptet for den danske energiø i Nordsøen er udfordret på økonomien. I debatten har der bredt sig en opfattelse af, at problemet skyldes ønsket om at bygge en inddæmmet ø. Det er forkert.

Regeringen har besluttet at tage en tænkepause for at se på mulighederne for et bedre og billigere koncept for den danske energiø i Nordsøen. Det er en åbenlyst god ide at tænke sig om, hvis regnestykket ikke går op. 

Ingen har en interesse i, at et projekt af så stor betydning for den grønne omstilling og den danske energiforsyning ikke bliver succesfuldt. Det gælder også parterne i VindØ-konsortiet, der består af PensionDanmark, PFA, Andel, Shell og CIP. 

Derfor er det oplagt at starte med at forstå, hvorfor projektet er udfordret på økonomien. I debatten har der bredt sig en opfattelse af, at problemet skyldes ønsket om at bygge en inddæmmet ø. Det er forkert. 

For det første er øen kun en meget lille del af det samlede projekt – omkring 10 mia. kr. ud af en samlet projektsum på over 200 mia. kr. De helt store investeringer er i vindmøller, transformerstationer og kabler. Altså dele og konstruktioner der skulle bygges uanset etableringen af en energiø eller ej. 

Vi er overbeviste om, at der vil være private investorer og aktører – herunder Vindø-konsortiet - som kan være med til at nyudvikle og skabe en sammenhængende, holdbar forretningsmodel for energiøen.

Thomas Dalsgaard og Jan Behrendt Ibsø

For det andet er det dokumenteret, at energiøen er det mest omkostningseffektive redskab til at indsamle meget store mængder havvind meget langt fra de danske kyster. Dette er grundigt belyst og dokumenteret af bl.a. de analyser, Cowi har udarbejdet for Energistyrelsen, og som ligger offentligt tilgængeligt på nettet i Cost benefit analyse og klimaaftryk af energiøer i Nordsøen og Østersøen. Uden energiøer vil Danmark - eller EU for den sags skyld – ikke være i stand til at levere på målsætningerne om havvind, og slet ikke på den mest omkostningseffektive måde. 

For det tredje giver energiøen mulighed for at bruge havvinden til andet end strøm, for eksempel at omdanne den til grøn brint. En gasart Europa kommer til at få stor brug for i fremtiden, når tung industri og tung transport skal udskifte importeret naturgas med grønne alternativer. 

Cowi og rådgivningsvirksomheden Brinckmann har beregnet, at grøn brint produceret på energiøen og leveret til en kunde i Tyskland er 20 pct. billigere, end hvis brinten blev produceret på land i Tyskland. Tyskland har erklæret sig som brintimport-land, og Danmark har et meget stort eksportpotentiale for brinteksport til Tyskland. Dette skaber en stærk business case og konkurrencefordel for dansk eksport af brint fra energiøen, som vil være en fordel for dansk økonomi og beskæftigelse. 

Desuden viser beregningerne fra Cowi og Brinckmann, at produktion af brint tættere på havvindmøllerne, ude på en energiø, medfører betragtelige kommercielle fordele. Samme effekt har skala - og samtænkning af flere energi-øer – som ét integreret energisystem, hvorfra energien transporteres som brint i stedet for som elektricitet. 

Også i det lys bliver Energiøer en vigtig og uundværlig del af fremtidens grønne energiinfrastruktur til havs. Mange lande omkring Nordsøen og andre steder i verden er allerede i gang med at analysere og udvikle egne projekter. F.eks. påbegynder Belgien konstruktionen af en inddæmmet energiø næste år. 

Vi mener, at Danmark gør klogt i at bruge tænkepausen om energiøen i Nordsøen til at overveje, hvordan et energiøkoncept kan etableres, så det hænger sammen økonomisk, og hvor staten og skatteyderne ikke behøver at tage risici, som det var tilfældet i det hidtidige koncept. Vi er overbeviste om, at der vil være private investorer og aktører – herunder Vindø-konsortiet - som kan være med til at nyudvikle og skabe en sammenhængende, holdbar forretningsmodel for energiøen. 

VindØ-konsortiets og Cowis beregninger viser samlet set, at hvis vi vælger den rette størrelse på el-transmission på energiøen i Nordsøen, og vælger at føre strømmen i land i Danmark, og evt. andre lande, hvor det giver økonomisk mening, og høster fordelene af sammentænkt strøm og brintproduktion, vil ø-konceptet være profitabelt for alle involverede. Herunder statskassen, dansk energiforsyning, skatteborgerne, udviklere og investorer. 

Det siger sig selv, at hvis ikke dette regnestykke var underbygget af solide data og analyser, ville vi ikke gennem de seneste fire år have brugt så megen tid og ressourcer på at forfølge ideen. 

Denne artikel blev bragt i Finans den 10. juli 2023.