60 meter lang gangbro bringer lokalsamfund ud af isolation

Det lille samfund ved Rugusa i Rwanda fejrer åbningen af en helt ny 60 meter lang gangbro, der er bygget af ingeniører fra COWI, et lokalt byggeteam og NGO'en Bridges to Prosperity.

23.02.2017

Det lille samfund ved Rugusa i Rwanda, der består af cirka 850 personer, har hidtil mistet 20 personer som følge af manglen på en sikker overgang over floden. Hele tre af disse dødsfald skete i 2016.

Den nye Rugusa-bro, der for nylig blev færdiggjort af ingeniører fra COWI, et lokalt byggeteam og NGO’en Bridges to Prosperity, vil i mange år frem give stabil og sikker adgang til skolegang, handel og lægehjælp for det lille isolerede landsbysamfund.

Ian Firth, formand for Bridges to Prosperity UK Trust og director i COWIs brogruppe i Storbritannien:

"Vi er meget stolte af det team, der lige er vendt hjem fra Rwanda. Denne gangbro er så meget mere end bare en konstruktion hen over en flod for indbyggerne i Rugusa. Den nye bro vil være med til at skabe økonomisk fremgang; adgang til lægehjælp, skolegang og de forskellige markeder, og, vigtigst af alt, en sikker overgang for alle.”

Se denne time-lapse-video for at få et indtryk af den nye hængende gangbro, som blev færdiggjort på bare to uger.

Fakta om projektet

I marts 2001 så grundlæggeren af Bridges to Prosperity (B2P), Ken Frantz, et billede af mænd, der dinglede faretruende i luften, og ved hjælp af tovværk trak hinanden over et bredt, højt og defekt brospænd over en del af Den Blå Nil i Etiopien.

Billedet i National Geographic Magazine gav inspiration til oprettelsen af B2P.

Kort tid efter donerede Ken, som ejede et byggefirma, sin tid og sine penge og materialer og hvervede entusiastiske familiemedlemmer, venner og hans Rotary-klub til at støtte det første Bridges to Prosperity-projekt ved Sebara Dildiy i Etiopien.

Nu, 15 år senere, har Bridges to Prosperity en vision om en verden, hvor der ikke længere eksisterer fattigdom på grund af geografisk isolation, og det er via støtte fra virksomheder som COWI, at den velgørende organisation er i stand til at ændre livet og sikre levebrødet for mennesker i nogle af de fattigste landområder.

PROJEKTOPLYSNINGER

PLACERING:
Rwanda, Afrika

RESULTATER:
Bedre adgang

  • Fremmøde i skolen: Stigning på 12 %
  • Besøg til sundhedsfaciliteter: Stigning på 18 %
  • Trafik af personer til fods og kvæg: Stigning på 100-500 %

Øget handel

  • Antal detailforretninger: Stigning på 15%
  • Beskæftigede kvinder i lokalsamfund: Stigning på 24%
  • Per capita-stigning på 2 år: Stigning på 10-20%

Læs mere:

www.bridgestoprosperity.org/

Kontakt

Søren Kragh Pedersen
Head of Group PA & PR
Communication, Denmark

Tel: +45 2025 7018