Arkitema-arkitekter: Ingen certificeringer kan håndtere komplekse gigaprojekter – men verdensmålene kan
14.04.2021
Private certificeringssystemer dokumenterer bæredygtighed, så det ikke blot bliver højtravende ord i en pressemeddelelse. Men de kan ikke håndtere kompleksiteten i enorme anlægsprojekter, skriver Susanne Renée Grunkin, Sanne Lovén Damgaard og Jørgen Bach fra Arkitema i dette debatindlæg.
Primo marts indgik et bredt flertal i Folketinget aftalen om ’National strategi for bæredygtigt byggeri’, og nu diskuterer vi ikke længere, om vi skal den grønne omstilling, men derimod hvordan vi bedst muligt accelererer den grønne omstilling i byggeriet.
Men hvordan sikrer vi, at ressourcerne, vi skal bruge til indfasning af CO2-krav på alle større byggerier, samtidig bliver løftestang for social bæredygtighed og mere grønt i byerne og i resten af landet? Og hvordan sørger vi for, at vores fokus ikke er ensidigt, men derimod helhedsorienteret, så vi får hele kompleksiteten samlet og høster alle fordelene ved investeringerne?
Der findes ingen certificeringssystemer, som fuldt ud kan håndtere kompleksiteten i de enorme anlægsprojekter
Hvordan navigerer kommuner og de store udviklingsselskaber gennem kompleksiteten med en både troværdig og dokumenterbar fortælling, når selv de mest anerkendte certificeringssystemer for bæredygtighed ikke rækker til den enorme skala, mange af anlægsprojekterne har – både i størrelse og tid?
Svaret ligger i ledelse gennem verdensmålene. FN’s 17 verdensmål som udgangspunkt for ledelse og rådgivning inden for byudvikling er alt andet lige det bedste redskab til at sikre en bredt funderet, bæredygtig udvikling, der favner kompleksiteten og anerkender, at alt er gensidigt afhængigt.
Og så er det en måleenhed, som alle kan forstå.
Borgerne forstår verdensmålene
Brundtland-rapporten har, med sit fokus på miljømæssig, klimamæssig og social bæredygtighed, for alvor udstukket retningen for, hvordan vi i byggeriet gennem de seneste år har arbejdet med bæredygtighed. Den har også påvirket de anerkendte certificeringssystemer til bæredygtighed som DGNB, Leed, Breeam og Ceequal. De er alle velegnede til at dokumentere bæredygtighed, så det ikke blot bliver højtravende ord i en pressemeddelelse.
Men som det er nu, findes der ingen certificeringssystemer, som fuldt ud kan håndtere kompleksiteten i de enorme anlægsprojekter, som for eksempel Femern-forbindelsen til Tyskland, Holmene i Hvidovre eller øvrige store ø-projekter, der er under udvikling – især ikke i forhold til formidling af dokumenteret bæredygtighed, som kan forstås af almenheden eller af bekymrede borgere, hvis hjem og hverdag bliver påvirket af de store projekter.
Projekter i den størrelsesorden kommer til at danne skole nationalt og internationalt, og derfor er det vigtigt, at de også bliver spydspidsprojekter for den grønne omstilling – at de bliver verdensmålsprojekter.
Helhedsorientering og partnerskaber for handling
Intet projekt er for stort, ej heller for småt, til at kunne drage nytte af verdensmålsledelse, og da ingen faggrupper på egen hånd formår at løse de komplekse udfordringer, vi står over for, er verdensmål nummer 17, ’Partnerskaber for handling’, muligvis det vigtigste af dem alle.
Arkitema er en del af Cowi, og vi indgår løbende i partnerskaber med private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, det offentlige, organisationer og borgere for at bidrage til kontinuerlig innovation og udvikling af helhedsorienterede, bæredygtige løsninger.
Fire af Arkitemas nøglemedarbejdere inden for bæredygtighed er netop blevet certificerede verdensmålskonsulenter, som skal sørge for, at verdensmålene bliver implementeret i vores projekter. Vi håber, at alle bygge- og anlægsbranchens parter også lader sig inspirere af verdensmålene til positive forandringer – både for vores, klodens og de kommende generationers skyld.
Denne artikel blev bragt i Byrummonitor den 14 apr. 2021.
