Innovativ byudvikling sætter skub i den fjerde industrielle revolution

03.05.2018

Innovationsdistrikter er blevet en fremspirende trend inden for byudvikling verden over for at skabe tværfaglige smeltedigler af mennesker og discipliner, der fremmer innovation. Den amerikanske ekspert inden for innovationsdistrikter, Julie Wagner, lagde for nylig vejen forbi COWI for at tale om forudsætningerne for at udvikle det innovative byudviklingsfænomen.

I 2016 identificerede World Economic Forum konvergens som den fjerde industrielle revolution, hvor avancerede sektorer samler sig og vidensdeler for at skabe innovativ fremgang. Konvergens er en proces, der er drevet af geografisk nærhed og er en forudsætning for udviklingen af innovationsdistrikter verden over.

COWIs hovedkontor er medlem af Vidensbyen i Lyngby, hvor ambitionen netop er at skabe et innovationsdistrikt. Det sker som en form for byudvikling hvor virksomheder, organisationer og institutioner arbejder sammen på tværs af discipliner for at skabe et innovationscentrum og imødekomme den stigende efterspørgsel blandt talenter på forbundne områder med adgang til diverse faciliteter, der danner grundlag for, at mennesker kan mødes og danne netværk.

"Vi kan bidrage til at udvikle strategier for innovationsdistrikter. COWIs engagement i Lyngby Vidensby er et godt eksempel. Vi kan også bidrage konkret til at skabe de fysiske rammer, der er behov for – innovationsmiljøer i bygninger, attraktive byrum og infrastruktur mellem universiteter og virksomheder. Det er Hovedstadens nye letbane et eksempel på," siger Project Director i Urban Planning and Transport, Svend Erik Sloth Rolandsen.

Fra siloer til vidensdeling

1950'erne bar præg af en mere aflukket form for innovation.

"Du havde avancerede laboratorier, men de var delt op i individuelle siloer. Når du satte en fod udenfor, fandt du også et landskab, der reflekterede den mentalitet med store, lukkede bygninger, der lå langt fra hinanden, så ideer kunne holdes hemmelige," fortæller Julie Wagner.

Et nyt mind-set begyndte at udvikle sig, hvor ideerne flyttede mere ud i det åbne. Forskere arbejdede i grupper i samme rum for at løse komplekse udfordringer, og der opstod i højere grad en anerkendelse af, at den stigende kompleksitet i forbindelse med innovative processer kræver mere end blot et sæt kompetencer fra en enkelt organisation eller disciplin.

"En række af vores kunder er optaget af at skabe erhvervsmæssig vækst og arbejdspladser ved at koble eksempelvis universiteter sammen med virksomheder og lokalmiljøet. Når vi udvikler nye strategier for byer og byområder, er det oplagt at se på, om der kan skabes synergier mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet," forklarer Svend Erik Sloth Rolandsen.

Byudvikling skaber innovative økosystemer

Der er tre aktiver, som er fundamentale for at skabe et vellykket innovativt økosystem: økonomiske, fysiske og netværksmæssige ressourcer. De økonomiske ressourcer involverer virksomheder, institutioner og organisationer, der driver, kultiverer og støtter op om at udvikle et innovationsdistrikt. De fysiske aktiver omhandler de fysiske rammer, både offentlige og private, og netværk er drivkraften bag den tværfaglige vidensdeling og samarbejde.

"Det er ikke nyt, at vi i Danmark fokuserer på eksempelvis at skabe arbejdspladser baseret på den viden, universiteterne skaber, men der er kommet mere fokus på, at innovationsdistrikter også kræver indbydende fysiske rammer, der gør, at folk mødes på tværs af universiteter, virksomheder og det offentlige," siger Svend Erik Sloth Rolandsen.
Attraktive bymiljøer, nærhed og et effektivt transportsystem er vigtige bindeled, som gør det muligt for folk at slå sig ned, slappe af, mødes og netværke.

"Der findes to grupper i det miljø: Dem med stærke bånd der befinder sig inden for samme fagområde og udveksler faglige udfordringer. Den anden gruppe er dem, der kommer fra meget forskellige discipliner og derfor har svagere bånd, fordi de er sværere at mikse. Forskning viser imidlertid, at det er i sidstnævnte gruppe, at innovationen kan nå kvantespring, fordi udveksling af forskellig viden kan føre nye ideer med sig," siger Julie Wagner.

Glem ikke de lokale

Målet for innovationsdistrikter er ikke at danne en lukket elite, men at skabe synergi mellem lokalbefolkningen og innovationsdrivkræfterne, som blandt andet kan bidrage til at løfte socialt belastede områder.

"Det er vigtigt at implementere strategier, der udvikler de lokales kompetencer, så de kan blive en del af innovationsøkonomien. Data fra life science distrikter i USA viser, at 40 procent af jobbene i disse innovationsdistrikter ikke kræver en lang videregående uddannelse. Det handler om at skabe en forståelse for, hvilke kompetencer der er at finde blandt de lokale, og identificere de behov som skal dækkes. Innovationsdistrikter har et ansvar for at se på det større, langsigtede perspektiv," forklarer Julie Wagner.