Investorer går nye veje for at sikre høje afkast på boliginvesteringer

08.11.2018

Investorer fokuserer i stigende grad på de mellemstore byer, bæredygtigt byggeri samt blandede boligtyper for at opnå høje afkast på boliginvesteringer. Dét viser en ny kvalitativ undersøgelse blandt toneangivende investorer i Danmark. Enkelte investorer er også klar til at investere i socialt udsatte områder - men langt de fleste tøver.

Vejle, Roskilde, Horsens, Kolding, Køge og Hillerød er eksempler på danske mellemstore byer, der oplever en stigende interesse fra private investorer på boligområdet.

De største byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg står fortsat øverst på deres ønskeliste, men grundet øget konkurrence om boliger med attraktiv beliggenhed har flere investorer udvidet deres interesseområder. Også bæredygtighed og blandede boligtyper er rykket længere op ad investorernes prioriteringsliste.

Dét viser en ny kvalitativ analyse blandt de toneangivende investorer i Danmark udført af MEGAFON for COWI.

Årsagen til den øgede interesse for de mellemstore byer skal findes i en række gunstige vækst-drivere.

Svend-Erik Rolandsen, byudviklingschef i COWI, opsummerer:

"Forudsætningen er befolkningstilvækst, og at det er muligt at realisere et større projekt, der kan udlejes eller sælges. Desuden kan ny fremtidig infrastruktur som nye motorveje og togforbindelser eller åbning af et nyt supersygehus spille positivt ind på investorernes beslutninger."

Fokus på bæredygtighed – når det er rentabelt

Også den miljømæssige bæredygtighed er rykket op ad prioriteringslisten – men kun, hvis det er økonomisk rentabelt; eksempelvis peger nogle pensionskasser på, at energieffektive og grønne boliger kan øge udlejningsprisen.

Alle peger på, at bæredygtighed er kommet for at blive, og enkelte investorer har integreret bæredygtighed i deres investeringsstrategi:

"I 2012 traf vi en strategisk beslutning om at fokusere på bæredygtighed. Vi vil være med til at skabe nogle bæredygtige områder, hvor det er muligt at forene rentabilitet med social balance og miljømæssig ansvarlighed," siger Mia Manghezi, projektudviklingsdirektør i Pension Danmark.

Generel tøven over for udsatte boligområder

Mange investorer går efter at blande boligformer i nye byområder - eksempelvis senior- og ungdomsboliger ud over de mere traditionelle familieboliger.

Til gengæld er der større tilbageholdenhed over for at investere i udsatte boligområder.

Regeringens ghettoplan lægger ellers op til at tiltrække private boliginvesteringer til ghettoerne og derved reducere andelen af almene familieboliger i de 'hårde' ghettoområder til 40 procent.

Men ifølge investorerne kan det være svært at gøre områderne attraktive nok for potentielle lejere, ligesom der kan være usikkerhed om samarbejdet med lokale interessenter. Samlet set giver det en situation, hvor risikoen overstiger det forventede afkast.

Enkelte investorer har dog valgt at satse på socialt udsatte områder. Det gælder eksempelvis PKA, der investerer i Gellerupparken, der ligger i Aarhus:

"Vi er overbeviste om, at Gellerupparken bliver et attraktivt sted at bo – og derfor tror vi også på, at Gellerupparken kan blive en attraktiv investering," siger ejendomschef i PKA, Nikolaj Stampe.

Bæredygtig Byudvikling kræver Klare Planer og tæt dialog 

Byudviklingschef i COWI, Svend Erik Rolandsen, kommenterer på tendenserne i analysen:

"Bæredygtig byudvikling kræver investeringer. Og investeringer forudsætter, at de kommunale byudviklingsplaner rummer de rette betingelser for at sikre et tilstrækkeligt afkast. Vi ser, at en række af de mellemstore byer i stigende grad lykkes med det – og at byudviklingen og væksten ikke udelukkende drives af de store byer ” siger han og fortsætter: 

"Udfordringerne med at tiltrække private boliginvesteringer til ghettoområder er alvorlig. I nogle områder, hvor de landsdækkende investorer er tøvende, kan lokale investorer med stærkt lokalkendskab måske skabe rentable, private boligprojekter. Men der er en stribe ghettoområder, der ligger i områder, hvor det er vanskeligt at opnå et tilstrækkeligt afkast. Her er der brug for politisk anerkendelse af, at et mål om max. 40 procent almene familieboliger kan være for stift."

"Derudover kan kommunerne og boligorganisationerne imødekomme investorernes usikkerhed ved en klar plan og tættere dialog," siger Svend Erik Rolandsen.