Nye værktøjer kan prissætte virksomheders klimaaftryk

Flere og flere virksomheder vil gerne have indsigt i deres forbrug af naturressourcer. Ikke kun for at vise ansvarlighed, men også for at sikre deres overlevelse. COWI står i spidsen for udvikling af en række værktøjer til virksomheders naturkapitalregnskaber for at imødekomme den voksende efterspørgsel.

17.03.2017

Det kræver store mængder vand at fremstille tøj. Fremstilling af bare én T-shirt kræver faktisk cirka 1.400 liter vand, svarende til over 10 badekar fulde.

Det er ikke kun en enorm belastning af miljøet. Det betyder også, at tekstilindustrien får svært ved at overleve, hvis der bliver mere og mere udbredt vandmangel, eller hvis vandet kommer på de forkerte tidspunkter og er af dårlig kvalitet – et scenarie, som er rykket tættere på i nogle dele af verden som følge af klimaændringer.

"Når virksomhederne ønsker større indsigt i deres påvirkning af miljøet, handler det ikke kun om at kunne præsentere et pænt CSR-regnskab. Naturkapitalregnskaber er flyttet ind i maskinrummet hos mange virksomheder som grundlag for strategiske og økonomiske beslutninger," siger Jesper Karup Pedersen, senior project manager.

"At mindske miljøaftrykket fra produktionen er ganske enkelt blevet en forretningskritisk parameter for mange virksomheder og også i deres håndtering af risici og muligheder," tilføjer han.

Nye værktøjer er tilpasset virkeligheden for virksomhederne

Jesper Karup Pedersen står i spidsen for et projekt om udvikling af en række værktøjer, som virksomhederne kan bruge til at udarbejde deres naturkapitalregnskaber – med andre ord bestemme en nøjagtig pris for det ressourceforbrug, som er forbundet med fremstilling af udvalgte varer.

Projektet støttes af COWIfonden og er et tæt samarbejde med en række universiteter og virksomheder i Skandinavien.

"Det er altafgørende, at de værktøjer, vi udvikler, passer til virkeligheden for virksomhederne," siger Jesper Karup Pedersen. "Kun på den måde kan vi sikre, at de vil give en reel merværdi."

De deltagende virksomheder er bl.a. Egetæpper, Maersk Drilling og Arla Foods, og mange af dem er allerede nået et godt stykke vej med indsamling og brug af naturkapitalregnskabsdata i deres forretningsplanlægning.

For eksempel lykkedes det Arla Foods at mindske sit klimaaftryk med 16 procent i 2014 i forhold til niveauet i 2005 trods stigende produktion. Det skyldtes delvis effektivitetsforbedringer i produktionsforsyningskæden på grundlag af de indsamlede naturkapitalregnskabsdata.

Bedre forretning – bedre for miljøet

Ifølge Jesper Karup Pedersen er der dog efter investorernes og myndighedernes opfattelse mange mangler ved de eksisterende metoder.

"Mange af de eksisterende metoder er tidskrævende og dyre, og i mange tilfælde er investorerne, myndighederne og andre i tvivl om de anvendte data. Oven i købet varierer metoderne også. Der findes ingen fælles standard, som kan gøre analysearbejdet nemmere og give os mulighed for at sammenligne forskellige virksomheders naturkapitalregnskaber," siger han. "En anden ulempe ved de eksisterende metoder er, at mange af dem er tidskrævende og dyre."

Der er dog ingen tvivl om, at naturkapitalregnskaber har bevist deres værdi, og det har mange virksomheder allerede nydt godt af.

Nike er en af de virksomheder, som allerede tager tænker forbruget af naturressourcer ind i produktionen. De har eksempelvis udviklet en ny metode til at farve T-shirts uden at bruge vand. Det handler ikke kun om at gøre virksomheden mindre afhængig af vandressourcer – det handler også om at passe på miljøet.

"Når flere og flere virksomheder går efter naturkapitalregnskaber, får COWI mulighed for at spille en endnu større rolle i kraft af vores bæredygtige løsninger," siger Jesper Karup Pedersen.

"Men vi skal være i tæt dialog med universiteter og virksomheder. Vi skal lære af dem og arbejde sammen med dem om at udvikle værktøjer, som er gennemsigtige, robuste og forholdsvis nemme at gå til."

FAKTA

• Projektnavn: 360° insight for business decisions – Using natural capital accounting to take informed decisions.
• Bevilling fra COWIfonden: 2.500.000 kroner.
• Deltagende universiteter og andre uddannelsesinstitutioner: Københavns Universitet (IFRO) og Lunds Universitet (IIIEE) plus Copenhagen Business School, Norges miljø- og biovidenskabelige universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
• Deltagende tænketank: Baltic Development Forum.
• Projektet kører i tre år (1. januar 2016-31. december 2018).