To COWI-broer med i opløbet til Structural Awards

Inderhavnsbroen i Danmark og Destructor Bridge i Storbritannien er med i opløbet ved Storbritanniens mest prestigefyldte prisceremoni for bygningsingeniørarbejde.

02.08.2017

Hvert år afholdes Structural Awards-ceremonien i Storbritannien for at fejre bygningsingeniører som innovative og kreative fagspecialister inden for design og for at vise de mest banebrydende ingeniørprojekter i verden.

I 2017 fejrer Structural Awards 50 års anerkendelse af bygningsingeniørers uundværlige bidrag til alle former for bygningsarbejder – fra store, imponerende vartegnskonstruktioner til små, lokale projekter. At vinde en pris er kronen på en ekstraordinær præstation, som anerkendes over hele verden. Vi glæder os meget over, at to COWI projekter er med i opløbet til prisen.

Inderhavnsbroen i København er med i opløbet i kategorien Pedestrian Bridges, som anerkender en ekstraordinær præstation inden for design af fodgænger- og/eller cykelbroer eller andre letvægtsbrokonstruktioner.

Destructor Bridge i Bath, Storbritannien, er med i opløbet i kategorien Vehicle Bridges, som anerkender en ekstraordinær præstation inden for design af vej- og/eller jernbanebroer.

I den nye bedømmelsesproces i 2017 inspicerede et panel af eminente dommere uafhængigt af hinanden de deltagende projekter og gav dem point. De projekter, der fik flest point, blev derefter bedømt af et 'siddende dommerpanel', som afgjorde, hvilke projekter der skulle med i opløbet. Efter at have konstateret, at der ikke er nogen interessekonflikt mellem en dommer og et projekt, der er med i opløbet, kårer det endelige panel vinderne i de enkelte kategorier.

Dommerne baserede deres afgørelser på projektets ekstraordinære karakter som bygningsingeniørarbejde samt kreativitet, innovation, elegance og detaljeringsgrad i konstruktionens design. Samtidig blev der lagt vægt på de anvendte bæredygtige teknikker og teknologier og selvfølgelig også på projektets værdi – hvad angår økonomisk levedygtighed og den bedst mulige konstruktionsmæssige løsning for pengene samt ikke-finansielle værdiindikatorer.

Vinderne offentliggøres ved en ceremoni i London i november, og vi holder jer orienteret om, hvordan det går med vores projekter!

Nogle af vores tidligere vindere af Structural Awards

Schuman Bridge – vandt i 2015 i kategorien Highway or Railway Bridge Structures
Greenwich Reach Swing Bridge – vandt i 2015 i kategorien Pedestrian Bridges
Castle Green Footbridge – vandt i 2013 i kategorien Small Projects (hædrende omtale)
West Gate Bridge – vandt i 2012 Supreme Award for Structural Engineering
West Gate Bridge – vandt i 2012 i kategorien Structural Heritage
Compiègne Bridge – vandt i 2012 i kategorien Highway or Railway Bridge Structures

PROJEKTOPLYSNINGER

Læs mere om Structural Awards her.

Kontakt

Søren Kragh Pedersen
Head of Group PA & PR
Communication, Denmark

Tel: +45 2025 7018