Debat | Cowi: Vi er i gang med en grøn brændstofrevolution – og Danmark har et forspring

31.08.2022

Vi er i gang med en grøn brændstofrevolution, som Danmark kan være med i, hvis vi spiller vores kort rigtigt.

De senere år har betegnelsen power-to-x (ptx) været ombejlet – som et “tech-fix” på klimakrisen. Tilgangen er en del af svaret på nogle meget udfordrende problemer, nem at anvende og teknologisk mulig.

Ptx lyder som en superhelt. Det er en nøgle til omstilling af de områder, der hidtil har været svære at gøre noget ved – særligt flytransport og anden tung transport. Effektivisering og grøn elektrificering er på langt de fleste stræk den oplagte og billigste vej i kampen om nedbringelse af klimagas udledning – også sammenlignet med eksempelvis grøn brint fra ptx.

Men der er fysiske begrænsninger for brug af batterier i fly og skibe, der sejler over længere distancer. Så selv om energitabet er betydeligt, kan det for disse transportformer godt svare sig at omsætte strøm fra vedvarende kilder til først brint og så gennem tilsætning af biologisk baseret CO2 til mere stabile og energitætte brændstoffer som metanol eller jet fuel.

Metanol kan stort set håndteres som andre flydende fossile brændstoffer – og det er derfor med de rette tilpasninger og godkendelser forholdsvist nemt at anvende i luftfart, på containerskibe og lignende. Så langt er det nemt at følge begejstringen blandt såvel industri, eksperter og politiske beslutningstagere. Udfordringerne begynder at vise sig, når vi ser nærmere på, hvor store mænger vedvarende energi, det egentlig kræver at anvende ptx.

Ser vi på Danmark, skal store dele af al den planlagte vedvarende energi således dedikeres produktion af RFNBO (renewable fuels of non biological origin) for at kunne imødegå det hjemlige behov og en del af det behov, der findes i de umiddelbare nærområder.

Dansk forspring

EU afgør igennem lovgivningen, hvad der kan betegnes som bæredygtige ptx-brændstoffer. Der stilles således krav til, at strømmen naturligvis skal være vedvarende, men også at ptx ikke skal kannibalisere på eksisterende grøn energi. Det betyder, at der skal opføres en lang række nye grønne energianlæg for at imødegå kravet om samtidighed imellem produktionen af den grønne energi og det grønne brændstof.

Således kan de store ptx-anlæg ikke blot sættes i en stor stikkontakt. Det vil sige, det kan vi sådan set allerede fra i dag af i Danmark. Det betyder, at danske anlæg i udgangspunktet ikke afhænger af udsving i sol og vind – men med vil kunne køre mere 90 pct. af tiden. Det er vigtigt i forhold til både udnyttelsesgrad og for en skånsom drift af de kemiske processer i elektrolyseenhederne.

Ser vi på tal for Danmark og det forventede energiforbrug, så forventes den grønne andel af strømmen allerede fra 2022 at overstige de 90 pct. Det er den andel, som EU forventes at stille som et krav, hvis et ptx anlæg “blot” skal tilsluttes det eksisterende elnet og stadig betegnes som “grønt”.

Det er noget, der ikke foreløbigt kommer til at ske på elmarkederne i de lande, der ellers ligger forrest i ptx-kapløbet som Spanien, Holland eller Tyskland – og som fortsat er meget langt fra en andel på 90 pct. Her skal særlige løsninger med bl.a. energilagring først etableres. Danmark er således allerede helt bogstaveligt “plug and play”, når det kommer til ptx.

Danmarks store fokus gennem årtier på udvikling af bæredygtig strøm kommer os således igen til stor nytte og vil potentielt gøre en stor forskel i forhold til udbygningshastigheden og indfasningen af grønne brændstoffer. Den grønne strøm i kontakten er dog kun nok til at give os et forspring.

Målsætningerne for reduktioner i klimagasser er for opadgående – derfor bliver det nødvendigt at øge udbuddet af alternativer, også for de sektorer, hvor det er svært at omstille. Samtidig er behovet for forsyningssikkerhed for Europa blevet et meget væsentlig sikkerhedsspørgsmål.

Plug and play

Det kan med andre ord næsten kun gå for langsomt. Potentialet for bl.a. havvind i Nordsøen er ligeledes betragteligt, som også aftalen “Esbjerg-deklarationen” mellem Tyskland, Belgien, Holland og Danmark fra foråret viste. De op mod 150 GW Nordsøvind, der kan være en realitet i 2050, skal således nok få ben at gå på. Vi har i dag en dansk kapacitet i Nordsøen på lidt over 2 GW.

Sammen med de mål, både Danmark og EU opstiller for reduktion af klimagasudledninger, præsenteres målsætninger om at gøre det nemmere at få lov at opføre vedvarende energianlæg – dette er sammen med en passende infrastruktur den væsentligste udfordring for, at Danmarks forspring kan udnyttes. Her er det vigtigt, at Danmark også er så “plug and play”-agtigt som muligt – når det gælder udbygningshastigheden for vind og sol.

Denne artikel blev bragt i Børsen den 31. august 2022.