/ Skip Navigation LinksOm COWI / Historien om COWI / 1950 - 1960 / Ostenfeld-siloen bliver udviklet

Ostenfeld-siloen bliver udviklet

Siloer af forspændt beton er ikke uden problemer. En siloeksplosion i Sverige sætter gang i udviklingen af en særlig Ostenfeld-silo-model.
En eftermiddag i maj 1960 i Köpingebro i Sydskåne, hvor Sveriges største sukkerfabrik opbevarer det meste af årsproduktionen i et dobbelt siloanlæg, får en gnist pludselig fat i sukkerstøvet, og en støveksplosion med en fart på 100 meter i sekundet antænder støveksplosioner i hele silo- og transportsystemet.

Siloerne klarer sig i første omgang godt; den lette tagkonstruktion af stålbjælker og letbetonplader fungerer som eksplosionslem og lægger sig til hvile inden for en radius af 300 meter, mens den forspændte silovæg uden indre skade modstår overtrykket.
Nabosiloen til transporttårnet får imidlertid en vældig lussing udefra, da dette betontårn bliver forvandlet til brokker på murstensstørrelse. Takket være forspændingen retter væggen sig atter helt op, og man kan reparere den med stålplader og cementinjektion.

Forspænding holder trykket

Det er ikke helt uden problemer at bygge store beholdere, der kan holde trykket indefra. Siloerne skal armeres med vandrette forspændte kabler forankret til lodrette pilastre på silovæggen.

Man indfører et glideleje mellem silovæg og silobund for at begrænse randkræfterne i den nedre silovæg. Og mens beholderen bygges, forspænder man delvist væggen, så den bevæger sig med kompressionen og dermed ikke får introduceret randmomenter fra en indspænding.

Inden væggen spændes op til sidst, bliver den forankret til underbygningen, og når forspændingen er gennemført, bliver de positive momenter i silovæggens nedre del pga. af forspændingen lige så store som de negative momenter efter fyldning.

Sikker silomodel

Ostenfeld-siloen bliver udviklet som en lukket cylindrisk beholder med en lukket fyldningskorridor på taget. Sukkeret bliver fyldt i siloen via huller i korridorens gulv og taget ud af siloen ved en række huller i silogulvet, hvor det kan optages på transportører i en kælder under siloen.

Konstruktionen gør det muligt at tømme de enorme sukkersiloer helt uden brug af mekaniske hjælpemidler inde i silorummet, hvilket både mindsker risikoen for forurening af det fine kaffesukker – og ikke mindst eksplosioner i siloen.

Fra ølsiloer til ørkentanke

Siloernes popularitet fortsætter. Ostenfeld & Jønson projekterer en brygmaltsilo til Kongens Bryghus, en kontorsilo til De Danske Sukkerfabrikker, en plansilo til Tuborg, der kan rumme fem millioner pilsnere, otte ørkentanke til en kvart million tønder Sinai-olie i Egypten og en vandbeholder til 60.000 kubikmeter vand i Californien.

SIDST OPDATERET: 16.02.2014