I jagten på den maksimale sikkerhed mod katastrofale svingninger beslutter Ostenfeld & Jønson sig for at forme afstivningsdrageren som en stålkassedrager. Udviklingen af tværsnitformen på stålkassedrageren bliver inspireret af fly-vingers formgivning og støttet af vindtunnelforsøg med sektionsmodeller. På et besøg i Trondheim ved Norges Tekniske Høgskole (man havde på det tidspunkt ikke et vindlaboratorium i Danmark) beslutter man at eksperimentere med en slags dobbelt fly-vinge ved at afrunde kassedragerens vinkelformede knæk ved overgangen fra spidserne til top- og bundplader. På den måde vil kassen kunne klare vind fra alle sider, uden at brobanen svinger i takt med vinden og dermed kommer ud af kontrol.
Vindtunnelforsøgene haster, og skitserne til ledeplader, der hindrer turbulens og senere viser sig at blive en banebrydende og innovativ opfindelse inden for brodesign, bliver udført om aftenen på et hotelværelse.Da man ikke har tegnerekvisitterne med, bliver afrundingsradien tegnet med en dansk tokrone som skabelon. Vindtunnelforsøgene viser, at netop dette tværsnit giver brobanen en fremragende stabilitet.